Tag-arkiv: Frost

Tanker på kold fredagstur

Man skal sætte sig mål her i tilværelsen, og mit mål i dag er Østre Anlæg, en spadseretur på ca. 2 km hver vej.

Tophuen fra Tallinn

Tophuen fra Tallinn

Det fryser. Tophuen fra Tallinn dækker ørerne, men ikke næsen. Himlen er pastelblå med totter på, og vinden er med.

Jeg skridter godt ud; det går ned ad bakke, og fortovene er sne- og isfri. Sneen i forgårs faldt ikke her, men sydpå hvor de trængte mere. Det under jeg dem gerne.

Læs resten

Hvordan fik jeg tid til at arbejde?

Det fryser i dag, og sneen på fortove og mindre veje er blevet til is. Vejret er perfekt til indendørs sysler, så projekt kælder er i gang.

Solsort i snevejr

Solsort i snevejr i går

Det sneede en del i går. Der var lidt tø i det, så sneen var våd og tung. Derpå slog det over i frost, og meget af sneen er nu frosset eller komprimeret til is.

I dag er himlen blå, og luften er sprød og frisk af frost. Vi manglede et par småting, så jeg spadserede til supermarkedet. Flere villaveje er slet ikke ryddet, sneen er blevet til is, så cyklen har hviledag.

Det var nu heller ikke risikofrit at spadsere, for mange fortove er også tilisede. Sneen faldt i den bedste arbejdstid, og da folk kom hjem, var det svært at rydde den fasttrampede sne.

Projekt kælderoprydning

Projekt kælder har været i gang et stykke tid. Der er endnu langt til målet, så det er godt, at jeg nu har tid og energi.

Det er utroligt, hvad man kan samle af ting og sager. Da vi købte huset i 1991, var det et dødsbo, og der var en del effekter fra den tidligere ejer, fx henkogningsglas, tapetruller, maling og mange babymosglas med søm, skruer og dippedutter.

Læs resten

Frost

Kulden er over Danmark, og jeg skal til Svenstrup, hvor mors lejlighed skal synes. En anden overtager lejemålet i dag.

Tophuen fra Tallinn

Terrassebordet er ikke længere et udendørs køleskab, det er en udendørs dybfryser. From Russia with love.

Det har været koldt at cykle på arbejde i modvind. Trods lufferne bliver fingrene følelsesløse, og det gør ondt, hvor ansigtet ikke er dækket.

I dag har jeg har fundet den højhalsede sweater frem. Den har jeg ellers ikke brugt i flere år, men nu er den det rette valg sammen med tophuen fra Tallinn.

Planen var egentlig at cykle til og fra busterminalen, men jeg dropper det. Ikke kun pga. kulden, men også fordi det sneede i nat, og jeg er usikker på føret. I stedet går jeg til busstoppestedet.

Vores snemand ryddede fortovet tidligt i morges, men nu har den kommunale sneplov skubbet det halve af vejen op på fortovet. Suk!

Læs resten