Jeg spadserer gerne en formiddagstur, hvis vejret er til det. Med benene på automatpilot kan tankerne gå deres egne veje.
Vandgraner i Østre Anlæg, november 2021
Øjnene scanner i forbifarten, men jeg hæfter mig normalt kun ved ændringer. Fx blev et hus på Langgade revet ned i fjor, og ukrudt forvandlede grunden til et vildnis.
Nu er der støbt fundament til et nyt hus, som fylder næsten hele grunden. Der bliver knap plads til en række radiser, hvis de også skal have kuglegrill.
Vejret er smukt, og jeg beslutter mig for at spadsere til centrum. I går var der tåget og klamt – sikken forskel det gør for humøret.
Selv på villavejene er lygtepælene plakatfulde. Hvor mange træer koster kommunalvalget? En af politikerne hedder endda Bøgeskov, ha! De hænger der vist alle, lige fra Nye Dårlige til Ganerne.
Vandgraner i Østre Anlæg
Jeg går gennem Østre Anlæg, hvor vandgraner rødmer langs søbredden. Vi havde engang en kinesisk vandgran, som hvert efterår smed millioner af nåle på græsplænen, i en tagrende og på fortovet udenfor. En rigtig afløbsstopper.
Katten hvæssede kløer på stammen, men ellers havde vi ingen skrupler, og vi savner ikke træet. Katten har fundet et andet sted at hvæsse kløer.
Man skal sætte sig mål her i tilværelsen, og mit mål i dag er Østre Anlæg, en spadseretur på ca. 2 km hver vej.
Tophuen fra Tallinn
Det fryser. Tophuen fra Tallinn dækker ørerne, men ikke næsen. Himlen er pastelblå med totter på, og vinden er med.
Jeg skridter godt ud; det går ned ad bakke, og fortovene er sne- og isfri. Sneen i forgårs faldt ikke her, men sydpå hvor de trængte mere. Det under jeg dem gerne.