Tag-arkiv: Spadseretur

Ustrukturerede juletanker

Ustrukturerede juletanker på en spadseretur 2. juledag.

Stjerne

Dagens længde er tiltaget med 1 minut, fedt! Himlen er pastelblå, og formiddagssolen giver lange skygger og varme farver.

Jeg genoptog mine daglige spadsereture i går. Det faste mønster blev brudt af malearbejdet i kælderen, og der har også været meget møgvejr.

Det har været en jul i stille tosomhed. Mandag stegte jeg and, lavede fond og sveskekompot. Desserten, mandel-panna cotta med coulis af hindbær og skovbær, lavede Helle søndag, så alt var lige til at gå til juleaftensdag.

Vi hyggede os og udvekslede gaver. Katten forærede mig et rejseskohorn med teleskopskaft. Det var betænksomt, for der bliver længere og længere at nå. Jeg tror, at Helle har hjulpet ham med at pakke gaven ind.

Læs resten

Efter ferien, bladene falder

Iskiassen bider i ballen, og jeg bider tænderne sammen. Der er løbet mere end et græsk kilo på i løbet af ferien, og det skal spadseres væk.

Stegt, marineret svinekød

Det skal spadseres væk …

Knap 1500 jævnt fordelte gram ville ikke betyde noget med min statur, men de sidder med tætte, græske familiebånd samlet over livremmen.

Der er faldet meget løv, mens vi har været væk. Luften er sprød, som var der frost, og fingrene har det bedst i lommerne. Sådan er det at komme hjem fra varmen; man er lidt kuldskær.

Der er stadig varmt på Leros, så varmt at det ikke indbyder til raske spadsereture. Tre uger mere havde ikke været af vejen, selvom det så nok var blevet til mere end 1500 gram.

Først synes man, at der er laaang tid, så er man halvvejs, og med ét er tiden pludselig gået. Så er det slut med græskblå himmel, slut med lune aftner på stranden i Panteli Bay hvor isterninger har et kort liv i godt selskab.

Læs resten

Søndagstur til Signalbakken

En spadseretur førte mig op på Signalbakken, hvorfra der er en fin udsigt over Aalborg. Signalbakken har sin egen historie.

Udsigt Signalbakken

Udsigt fra Signalbakken – beklager billedkvaliteten.

Der er gået for meget lænestol i den på det sidste. Regn eller latente trusler om regn har effektivt lagt en dæmper på cyklens sommerkådhed, og jeg har simpelthen rørt mig for lidt.

”Det skal der gøres noget ved,” tænkte jeg energisk forleden dag. Efter knap 100 meters spadseretur, blev jeg overfaldet af en byge, som tvang mig til hastig retræte. Jeg var strygetør, da jeg kom hjem.

I formiddags gjorde jeg så et nyt forsøg, og klog af skade puttede jeg en lille paraply i skuldertasken. Det er en slags magi: Når man tager paraply med, holder det tørt. Det er samme slags magi, som får taxien til at komme straks, hvis man tænder en smøg.

Signalbakken

Læs resten