Iskiassen bider i ballen, og jeg bider tænderne sammen. Der er løbet mere end et græsk kilo på i løbet af ferien, og det skal spadseres væk.
Det skal spadseres væk …
Knap 1500 jævnt fordelte gram ville ikke betyde noget med min statur, men de sidder med tætte, græske familiebånd samlet over livremmen.
Der er faldet meget løv, mens vi har været væk. Luften er sprød, som var der frost, og fingrene har det bedst i lommerne. Sådan er det at komme hjem fra varmen; man er lidt kuldskær.
Der er stadig varmt på Leros, så varmt at det ikke indbyder til raske spadsereture. Tre uger mere havde ikke været af vejen, selvom det så nok var blevet til mere end 1500 gram.
Først synes man, at der er laaang tid, så er man halvvejs, og med ét er tiden pludselig gået. Så er det slut med græskblå himmel, slut med lune aftner på stranden i Panteli Bay hvor isterninger har et kort liv i godt selskab.
