Jeg hylder sådan set det princip, at hvis man ikke har noget begavet at sige, bør man holde kæft, men på den anden side ville der blive så stille.
Omtrent så stille som der har været på bloggen et stykke tid. Det er ikke fordi, jeg har haft usædvanlig travlt, blæktrykket har bare været lavt. Lidt er der dog sket, så:
Tots yndlingsplads er vindueskarmen over radiatoren. Et af de første forsøg med det nye kamera.
Kære dagbog
Mandag var jeg til scanning på kardiologisk, en opfølgning på hjerteoperationen i december. Det sneede kraftigt, så jeg pakkede mig godt ind og tog bussen, der trods uføret kørte næsten rettidigt.
På vej til elevatoren trak jeg tophuen af med et rask tag. Brillerne fulgte med og landede et par meter fremme på det hårde gulv.
Jeg bandede tavst og stygt, men mirakuløst var de for ca. 8.000 kr. velslebne mineralglas intakte. Det var min dag!
Scanningen meldte alt vel, og jeg blev sat ned i medicin. Hvis blodtryk m.v. arter sig, kan jeg måske blive helt medicinfri. Det ville ikke være så tosset.
Den dag måtte mange cyklister trække hjem, og kardiologisk har allerede indkaldt til scanning i maj 2019.