Borgen på Leros

Jeg har sat mig for at besøge borgen på Leros igen. Jeg har ikke været der siden 2008, hvor vi blev kørt i turistbus.

Borgen på Leros

Som den ser ud fra vores terrasse

Det skal være inden, det bliver for varmt, så jeg går af sted lidt over ni for at finde trappen op. Det er nemmere, hvis man kommer fra Platanos, men jeg kommer sådan lidt ad bagvejen og farer vild i de labyrintiske trappegader.

Omsider når jeg dog frem til et skilt med en pil og teksten ”KAΣTRO”. Jeg er på sporet.

Trappetrinene er brede med hvidmalede kanter, men man rutter ikke med skiltningen, og det lykkes mig at gå forkert et par gange, inden jeg kommer tilbage på sporet. Det giver motion alt sammen.

Læs resten

Genopladning og besøg på Leros

Vi er som flade batterier, der genoplades af solen og den afslappede atmosfære på Leros, og i går fik vi besøg af en kollega.

Vi orker ikke være så aktive i varmen og begrænser anstrengelserne til spadsereture om formiddagen og sen eftermiddag, hvor solen er mere nådig.

Nikis Studios

Her bor vi, i lejligheden nederst til højre

Det har vi det fint med. Vi kan sidde i timevis i skyggen på terrassen og løse krydsord og sudoku, læse, surfe. Det er ikke stort anderledes end hjemme, bortset fra at her er her, og at man kan klare sig med meget mindre tøj.

Måske bliver vi mere energiske senere, men jeg tvivler. Vi havde snakket om at leje et par cykler, men da vi havde besteget den stejle bakke op til udlejeren, mistede ideen sin tiltrækning for Helle – hvor der er én 10%-stigning, er der flere.

Besøg fra Kalymnos

I går fik vi besøg af Lars. Lars og jeg har været kollegaer på cementfabrikken i snart 30 år. Han er cirka halvvejs gennem tre ugers ferie på Kalymnos, der ligger lige syd for Leros, og havde besluttet sig for at besøge Leros et par dage.

Jeg tog imod ham, da hurtigfærgen anløb Agia Marina over middag. Han kom ned ad rampen, solbrændt og i topform. Vi fordampede en øl sammen, jeg udpegede retningen til hans hotel, og så aftalte vi at mødes om aftenen.

Læs resten

Lad og lun på Leros 2017

Vi har nu været et par dage på Leros. Knoglerne er tøet op, og pulsen er kommet ned, hvor den skal være. Vi er for alvor gået i feriemode.

Fra Pandeli Bay

Turen går via Amsterdam til Athen, hvor vi overnatter, og søndag morgen er det farvel til træk og slip. Enhver der har besøgt græske øer ved, hvad jeg taler om.

Der er diset, og fra luften kan man kun ane konturerne af de mange øer, men på Leros skinner solen skarpt, da vi lander 10:40.

Taxichaufføren er en ung mand, ikke en dag over fyrre, men tro og traditioner stikker dybt hernede, og han korser sig, hver gang vi passerer en kirke, og dem er der mange af på turen til Pandeli.

Den grå Mercedes kender ruten godt, viger behændigt uden om de værste huller i vejen og kører uden svinkeærinder til Nikis Studios i Pandeli.

Ankomst til Nikis

Maria kommer imod os, da hun hører smedejernslågen, og da Helle som den første får et knus, må hun slippe kufferten, der følgelig ruller ned ad rampen, hvor jeg i bedste sweeper-stil fanger den med højrebenet.

Læs resten