Vi har nu været et par dage på Leros. Knoglerne er tøet op, og pulsen er kommet ned, hvor den skal være. Vi er for alvor gået i feriemode.

Turen går via Amsterdam til Athen, hvor vi overnatter, og søndag morgen er det farvel til træk og slip. Enhver der har besøgt græske øer ved, hvad jeg taler om.
Der er diset, og fra luften kan man kun ane konturerne af de mange øer, men på Leros skinner solen skarpt, da vi lander 10:40.
Taxichaufføren er en ung mand, ikke en dag over fyrre, men tro og traditioner stikker dybt hernede, og han korser sig, hver gang vi passerer en kirke, og dem er der mange af på turen til Pandeli.
Den grå Mercedes kender ruten godt, viger behændigt uden om de værste huller i vejen og kører uden svinkeærinder til Nikis Studios i Pandeli.
Ankomst til Nikis
Maria kommer imod os, da hun hører smedejernslågen, og da Helle som den første får et knus, må hun slippe kufferten, der følgelig ruller ned ad rampen, hvor jeg i bedste sweeper-stil fanger den med højrebenet.

