Statsministerens nytårstale 2017

De fleste forventer velindpakket smålighed, men vi kan afsløre, at statsministerens nytårstale i stedet bliver visionær, samlende og sympatisk.

Godt nytårSædvanligvis pålidelig kilde har lækket dele af statsministerens nytårstale til vores udviste medarbejder. Ikke hele talen (nogle passager om økologi og ørkenkrig troværdighedstjekkes lige nu), men nok til at vi kan afsløre nogle hovedtræk.

Det er en tale, som vil gå over i historien, for en lignende kursændring er ikke set, siden Anders Fogh Rasmussen i 2009 indvarslede et grønt og fossilfrit Danmark.

Skat og kaos

Lars Løkke vil indlede med at indrømme, at VK-regeringen kvajede sig grusomt, da den i 2005 begyndte at rundbarbere Skat. Over de næste 10 år blev 4.000 fuldtidsstillinger (ca. 44 %) nedlagt, selvom inddrivelsesværktøjet, EFI, aldrig kom til at virke.

Det førte til kaos i Skat, milliardrestancer og svindel i svimmelklassen. Det var så at sige skattelettelser ad bagdøren og kostede langt mere, end det sparede.

Ved at angre og bede om tilgivelse for dette vinder Løkke folkets sympati fra start.

Læs resten

Efterlønsbevis

Den 19. oprandt dagen, hvor jeg kunne søge om efterlønsbevis, og jeg gik i gang med ansøgningsformularen på fagforeningens hjemmeside.

Hængekøje

Jeg skulle have Nem-ID parat, stod der. Det skulle jeg så ikke, for det havde jeg brugt til at logge ind med.

Til gengæld skulle jeg som noget af det første indtaste arbejdsgiverens CVR-nummer. Det har jeg ikke tatoveret i håndfladen, så jeg måtte finde en lønseddel.

Senere kom følgende spørgsmål:

”Har du i de sidste 12 måneder haft længerevarende sygeperioder (mere end 2 uger) og/eller perioder med fravær uden løn?”

Jeg har haft én og kun én (da jeg havde hjertebøvl), og for en pedant som mig er 1 = ental, mens sygeperioder er flertal.

Læs resten

Stumt K. Dansk er en svær en #45

På dansk bruger vi med største selvfølgelighed stumt og ikke stumt H, men hvorfor egentlig ikke stumt K?

Vi tænker ikke over det, men bruger automatisk stumt H foran konsonanter, og når H afslutter ordet.

Rejetapas

Billedet har intet med indlægget at gøre, men kan betragtes som en forsmag.

Som i julspin, forjul, vem, vad, vor, vorfor og jortens flugt med jælpemotor. Foran vokaler antyder vi H’ets eksistens med en ustemt udåndingslyd som i ”hulens halshalløj”.

Uden undtagelser ville det være for nemt, så der er thi, Thisted, Thy, Thyra og nogle stykker mere.

K lyder næsten som H, blot starter det med et ganeklik. K derimod får aldrig vile, og det er synd. Man kunne som et eksperiment bruge stumt K efter de samme regler.

Med stumt K ville ronprinsen hedde Frederi, og Lars og Mette ville være Løke og Frederisen. Løke er statsminister, vilket mange belager, og Frederisen er forvinde for Socialdemoratiet, som i en periode hed Socialdemoraterne.

Der er stidåser, ristjørn, elsti, korgulve, grished, tushandel, kyshed, billedtest, socialistis og træfugle. Man kan blive helt rørstrøms over mulighederne med stumt K, men dans er en svær en.

For at blive danslærer skal man være lar over, at det ike er no at kunne løse ryds og tværs. For nogen ræver det en raftanstrengelse, før de kan loge sig på dans og mestrer tungearobatiken. Kun få bliver evilibrister.

Nogen larer det ike, og så falder øsen ved danslæreresamen. Det er selvlart reperligt for dem, men er no alligevel det bedste.

Det niber jo i forvejen med elevernes matematikundskaber, og så er det da helt galt, hvis de heller ike kan srive korrekt dans. Det er ike et lususproblem, stavning er sprogets lamusprøve.

Læder skaber fol, også blandt busmænd, men nu diterer omstændighederne, at jeg må stoppe, og der er ingen lageinstans.

/Eric