Fra Polignano a Mare

7 svar

Vi har nu været 3 dage i den syditalienske by Polignano a Mare og er faldet ind i ferierytmen. Her lidt om rejsen uden for mange detaljer.

Udsigt Polignano a Mare

Vi fløj fra Rom til Bari søndag. En høflig ung mand assisterede med automat-checkin, og da boardingpassene blev udskrevet, beklagede han, at vi ikke havde fået samme ”seat”.

Jeg svarede, at det var jeg faktisk lettet over, men han forstod vist ikke pointen.

Lejligheden i to plan i Via Roma er ganske nær den gamle by. En ung fyr ventede på os og præsenterede sig som Gabriele. Først da gik det op for mig, at Gabriele er en mand og ikke en kvinde.

Han snuppede Helles kuffert og benede som en gazelle op ad den stejle marmortrappe til lejlighedens nederste plan i første sals højde. For mig gik det knap så gazzel-let, men jeg havde jo foruden kufferten også 7-8 kg på ryggen og kunne være hans bedstefar.

Lejligheden er fin med soveværelse, badeværelse og stue i nederste plan, og køkken + halvt overdækket tagterrasse på øverste. Udstyret er bare i orden, og tagterrassen er super.

Den gamle by

Læs resten →

Før rejsen til Italien og håndværkernes indtog

12 svar

Vejrudsigten er fin, og jeg har hygget mig med at pakke og lade batterier op. Der er ikke så længe til rejsen, og så rykker håndværkerne ind.

Ponte Sisto i Rom

Ponte Sisto i Rom

Der er vinget af på tjeklisten, der er vist tjek på det hele. Det er ikke den første rejse.

Helle har prøvet bukser for at afgøre, hvilke hun vil have med. Nogen af dem er krøbet, siger hun.

Og jeg har ladet batterier op. Det er jo en hel elektronikforretning med barbermaskine, computere, kameraer, e-bogslæsere og telefoner. Opladerne alene fylder en del.

Den ene græsplæne er slået, og det lykkedes plæneklipperen at overdøve ”Sååå ta’r vi til enkebal” fra naboens åbne vindue. Den anden plæne får turen i morgen, og så må vi se, om jeg får held til at punktere den røde gummibåd.

Læs resten →

Bisættelse, alderdom og kilometertal

11 svar

I går blev Helles søster bisat, alt for ung, og i dag besøgte jeg min mor, der synes, hun er blevet for gammel. Et indlæg uden vitser.

Gravstene i Fikardou på Cypern

Gravstene i Fikardou på Cypern

Lisbeth blev bisat i går. Hun blev kun 63, og det er jo ingen alder i dag.

Jeg har efterhånden været til mange bisættelser. Familie, kollegaer, venner – foruroligende mange. Jeg ved nu, at jeg skal have rigelig forsyning af papirlommetørklæder med, det kaldes erfaring.

Det er bevægende hver gang. Jeg finder ingen trøst i præstens snak om Jesus, men ceremonien sætter et mentalt semikolon, så man kan mindes de gode ting, de muntre øjeblikke.

Farvel Lisbeth, og tak!

Bagefter var familie og venner samlet, og vi morede os over minderne, bl.a. Mogens’ gavtyvestreger. Mogens var Helles lillebror, indtil noget trykkede på hans hjertes off-knap for 9 år siden.

I dag besøgte jeg min mor. Hun bliver 89 på torsdag og er gammel. Mentalt er hun frisk nok, om end det kniber med korttidshukommelsen – der kan være en sammenhæng med al den medicin, hun får. Hun kan knap gå og sidder som en træt fugl i sin lænestol, når hun ikke er i seng.

Så går det kun én vej med muskelmassen, og det er ikke den rigtige. Hun er meget undervægtig, hun ved det, men har ingen appetit. Hun har det ikke godt, siger hun, og jeg tror hende med afmagt, da hun trykker sig ind til mig i et knus, og jeg mærker knoglerne under huden.

Der kommer nogen hver dag og hjælper, selvom det måske bare er en smule opvask. Det værdsætter hun, men det frustrerer hende, at der er så stor en udskiftning. Hele tiden kommer der nye, som sætter forkert på plads. Mor er pertentlig, sådan er det bare.

Lisbeth døde alt for ung, men det er heller ikke sjovt at blive gammel og miste kontrollen.

Så det kører ikke lige for tiden, selvom cykelcomputeren sagde, at vi havde kørt 28,2 km. Gennemsnitshastighed kun 21,5 km/t – der er for mange trafiklys. Elcyklen blev købt i april 2015, og i dag nåede vi 2005 km i alt.

Så på visse punkter er der trods alt fremdrift, men Batavus er også ung endnu.

/Eric