Eksperterne taler om recession lige nu, men de har altid været bedst til at forklare det, de ikke forudså, når det kan ses i bakspejlet.

Cementovn

Selv morgentrafikken kan mærke, at det er ferietid. Der er så stille. På cementfabrikken er der også feriestille, men produktionen kører alligevel derudaf efter nogle magre år. Er krisen mon ved at vende?

Byggeriet er et følsomt konjunkturbarometer, og da finanskrisen ramte i 2008, gik byggeriet i stå som noget af det første. Cementforbruget styrtdykkede, og der blev stille på cementfabrikken.

Det førte til en fyringsrunde i januar 2009. Mere end hver fjerde måtte sige farvel. Mere end 1000 års erfaring gik ud af porten for sidste gang.

Sådan var det mange steder. Maskiner standsede, og fyringsrunder fejede over landet, mens regeringen gav skattelettelser og snakkede om behov for flere hænder.

I årene 2009 og 2010 kørte cementproduktionen på vågeblus, når den da ikke var stoppet; men i år synes det at vende. Siden frosten slap sit greb, har vi produceret næsten normalt. Okay, noget går til eksport, men det har bestemt taget en vending til det bedre.

Ligesom byggeriet var blandt de første til at mærke krisen, kan man håbe, at det stigende cementforbrug signalerer fremgang. Byggeri er tegn på optimisme og aktivitet.

Jeg ved godt, at eksperterne taler om recession lige nu, men de har altid været bedst til at forklare det, de ikke forudså, når det kan ses i bakspejlet.

Bevares, alt er skrøbeligt med gældskriser og bindegale Tea Party tosser, som kan kaste U.S.A. og verden ud i en ny krise i morgen; men måske er der alligevel grund til optimisme.

Man har da lov at håbe.