Tag-arkiv: Finanskrisen

Der bygges mere – er krisen ved at vende?

Eksperterne taler om recession lige nu, men de har altid været bedst til at forklare det, de ikke forudså, når det kan ses i bakspejlet.

Cementovn

Cementovn

Selv morgentrafikken kan mærke, at det er ferietid. Der er så stille. På cementfabrikken er der også feriestille, men produktionen kører alligevel derudaf efter nogle magre år. Er krisen mon ved at vende?

Byggeriet er et følsomt konjunkturbarometer, og da finanskrisen ramte i 2008, gik byggeriet i stå som noget af det første. Cementforbruget styrtdykkede, og der blev stille på cementfabrikken.

Det førte til en fyringsrunde i januar 2009. Mere end hver fjerde måtte sige farvel. Mere end 1000 års erfaring gik ud af porten for sidste gang.

Sådan var det mange steder. Maskiner standsede, og fyringsrunder fejede over landet, mens regeringen gav skattelettelser og snakkede om behov for flere hænder.

I årene 2009 og 2010 kørte cementproduktionen på vågeblus, når den da ikke var stoppet; men i år synes det at vende. Siden frosten slap sit greb, har vi produceret næsten normalt. Okay, noget går til eksport, men det har bestemt taget en vending til det bedre.

Ligesom byggeriet var blandt de første til at mærke krisen, kan man håbe, at det stigende cementforbrug signalerer fremgang. Byggeri er tegn på optimisme og aktivitet.

Jeg ved godt, at eksperterne taler om recession lige nu, men de har altid været bedst til at forklare det, de ikke forudså, når det kan ses i bakspejlet.

Bevares, alt er skrøbeligt med gældskriser og bindegale Tea Party tosser, som kan kaste U.S.A. og verden ud i en ny krise i morgen; men måske er der alligevel grund til optimisme.

Man har da lov at håbe.

 

Lønloft, bankpakker og finanskrisen

Jeg ville straks acceptere et lønloft på 2,5 mio. kr., hvis det kunne hjælpe min betrængte arbejdsplads, men det kan det af gode grunde ikke.

God løn

Socialdemokratiet har ønsket 2,5 mio. i bank-lønloft, hvis bankerne ønsker del i den danske hjælpepakke. Det er en helt forkert kurs.

Danske bankdirektører tjener i gennemsnit kun 4 mio. kr. om året (Børsen 25.03.2008), og når man ser, hvor skidt bankerne har det, er det indlysende, at 4 mio. har været alt for lidt.

I Tyskland derimod ved man, at kun en god løn tiltrækker de dygtigste. Tag f.eks. direktøren for Deutsche Bank, Josef Ackermann.

Hans grundløn er 1,2 mio. euro, og i 2007 fik han omkring 12 mio. euro i bonus. Det er næsten 100 mio. kr. Uden en kapacitet som ham havde banken sikkert tabt langt flere penge i 2008. Nu blev tabet kun på ca. 29 mia. kr. efter skat, og Ackermann har generøst frabedt sig millioner i underskudsbonus.

Den tyske stat har et lønloft på sølle 500.000 euro i sin hjælpepakke, og Deutsche Bank har selvfølgelig meldt afbud til festen. Nogle tyske banker har takket ja, så de må virkelig være på spanden.

Hvis bankerne skal styres frelst gennem finanskrisen, har de brug for de bedste folk ved roret, folk der kan præstere noget usædvanligt.

En dansk økonomiprofessor, Peter Mølgaard, er et eksempel på den slags mennesker. Se ham her forklare, at 200 Storebæltsbroer à 18 km kan nå ca. 4.500 km fra Danmark til Amerika. Hans evner rækker langt.

Det er troldmænd som ham, bankerne har brug for, og så nytter det ikke noget med smålige lønlofter.

/Eric

Det amerikanske fallitbo og finanskrisen

Obama overtager et fallitbo. Den amerikanske statsgæld er på mere end 10 billioner dollar, eller ca. 189.000 danske kroner for hver eneste amerikaner.

Underskuddet på statsfinanserne ventes i dette budgetår at blive på 1.200 mia. dollar. Det er et underskud på 17,75 mia. kr. om dagen med en høflig dollarkurs på 5,4 kr.

Obamas bebudede hjælpepakke på 775 mia. dollar vil gældsætte staten yderligere, og pakken ledsages af skattelettelser, så staten mister yderligere indtægter.

775 mia. dollar er sindssygt mange penge, men det er ikke nemt at overtage en nation, hvor man snart kan fyre med aktier i brændeovnen.

Danmarks Radio har fået hjælp af en professor i økonomi til at regne på, hvad man egentlig kan få for 775 mia. dollar (se indslaget her). Professoren når frem til, at man kunne bygge 200 Storebæltsbroer à 21 mia. kr.

Ifølge samme professor kunne 200 Storebæltsbroer nå helt fra Danmark til Amerika, og her har vi måske årsagen til finanskrisen: matematisk optimisme. Kun økonomer kan få 200 broer à 18 km til at nå ca. 4.500 km fra Danmark til Newfoundland.

Ifølge CIA udgjorde U.S.A’s statsgæld 60,8 % af GDP (Gross Domestic Product) i år 2007, og U.S.A. lå som nr. 27 på hitlisten over forgældede nationer. Danmark lå som nr. 82 med en gæld på 26 % af GDP.

Wikipedia kan man læse mere om den amerikanske statsgæld.