Tag-arkiv: Dansk

Nye synonymer

11 svar

Det er søndag, vi er skiftet til sommertid, og forsytiaens blomster står på lur. Alt sammen gode grunde til en sproglig opdatering.

Forsytia

Snart …

I dag er det en liste med ord, der har fået ny betydning som synonymer. Listen er langt fra komplet, men serverer man for store portioner, fører det bare til ordspild.

  • Kvindelist – se møtrik (stavefejl sniger sig ind alle steder)
  • Tryllekunst – se hattrick
  • De kasteløses drøm – se inderlighed
  • Standret – se æggestand
  • Arbejdsret – se langtidsstegning
  • Dagpengeret – se vandgrød
  • Diskret – se plankebøf
  • Landsret – se mellemret
  • Nødret – se feltration
  • Fastnet – se bundgarn
  • Nilfisk – se sugemalle
  • Brusekabine – se regnskab
  • Karambole – se bandeord
  • Omstøde – se genoplade
  • Isolator – se støddæmper
  • Sekundviser – se urenhed
  • Schweizere – se urfolk
  • Hestesko – se hovenhed
  • Bikage – se voksenhed
  • Sum – se biord
  • Togfører – se banemand
  • Sneplov – se vejbaner

God søndag, selvom der er en time mindre af den.

/Eric

Om samfulde og andre sam-ord. Dansk er en svær en #44

9 svar

Det lille ord “sam” er et præfiks, som virkelig skaber forvirring, fordi det udtrykker noget fælles, en overensstemmelse, som i fx samfulde.

Tot

Når man har en af de dage, hvor man bare flader ud og ikke laver noget nyttigt og besværligt, kan man more sig over sprogets faldgruber.

Ifølge ordbogen er det lille ord ”sam” et præfiks, som bruges til at udtrykke overensstemmelse, fælles tilstedeværelse eller indbyrdes forbindelse – jævnfør ”sammen”.

Som i samarbejde eller sameksistens, ikke sandt? På den baggrund kan man drage nogle sproglige følgeslutninger. Her følger nogle få.

Samfund er noget, man finder sammen. Måske giver man pressen en samfundsorientering og kommer i avisen med et samfundsbillede. Det gør aviserne gerne, for de er ikke samfundskritiske endsige samfundsrevsere.

Samfulde bliver man, når man er fælles om at drikke sig i hegnet. Undervejs samler man af samvittigheder, som lever op til samvittighedskravene. Når sprutten er sammensunket, går man under bordet i et sammenfald.

Når flere banjoer spiller, er det sampling, og hvis musikerne også synger, er det samsing. Lyder det godt, sammenklapper publikum.

Sambeskatning er når du bliver beskattet af både stat og kommune. Teknisk kaldes det også for sammenligning.

Folk samstemmer, når de taler i munden på hinanden med sammensætninger, og talenter herfor har samtaleanlæg. Fødselsforberedelseshold er samdrægtige, og sådan starter det.

Endnu ved jeg dog ikke, hvad man gør sammen, når man fx –barytmer, -aritaner, -aritter, -linger eller -oaner, men måske kan læserne hjælpe?

Samsung, balsam, bisam og sesam gemmer vi til en anden gang.

/Eric

Låneord og ævl i valgkampen

8 svar

Valgkampens ævl er ikke til at undgå, og til min irritation blev jeg fanget af en historie om punktafgift på engelske ord i reklamer.

DannebrogDet var DF’s kulturordfører, der bragte forslaget på bane. Kort efter blev det skudt ned af DF’s ledelse. DF har ellers tidligere fremsat lovforslag herom, men iflg. Søren Espersen er partiet nu blevet klogere.

De gode DF’ere er måske blevet opmærksomme på, at det danske sprog i forvejen er et sammensurium af låneord, fx kommer sammensurium fra tysk. Slår man lidt op i Den danske Ordbog, får man hjælp. Her nogle eksempler, som nok vil interessere DF:

Folk kommer fra oldnordisk fólk, så her har vi den ægte vare, men parti er lånt fra fransk, og det er jo ikke så godt for danskheden. Apropos valg, er plakat også importeret fra fransk.

Flag kommer fra nederlandsk eller engelsk, og nation er snuppet fra latin.

Substantivet have er et trygt, oldnordisk ord, men koloni kommer fra latin, og det er slemt for hyggen.

Snaps er tysk, og sovs er fransk. Brun er gudskelov oldnordisk: brúnn.

Noget så ærkedansk som kanelsnegle er som kongehuset: Halvt oldnordisk og halvt fransk, men med det franske i front. Og apropos kongehuset, kommer prins via fransk.

Læs resten →