Den gamle dame, Etna på Sicilien, er usædvanligt arrig for tiden og har faktisk skældt ud siden slutningen af januar. Snart skal vi derned.
Etna set fra nord (Taormina). Catania ligger sydøst for vulkanen.
På fx volcanodiscovery.com kan man læse om Etnas vredesudbrud, og hvis du som jeg ikke kan udstå maskinoversættelser, kan du vælge engelsk i menuen foroven.
På fx callixto.com.blog er der nogle fantastiske nattebilleder af udbruddet. På det nederste billede må det være Catania, man kan se for vulkanens fod.
Catania er næppe i fare, for Etna har en usædvanligt stor fod, men det er da sket, at noget af byen er blevet ”asfalteret,” og Etnas hoste lukker også lufthavnen i ny og næ. Etna er en meget aktiv vulkan.
I 1669 konsumerede den nogle landsbyer, men da lavaen nåede Catania, afbøjede bymuren det meste af strømmen, så den fyldte havnen; men en delstrøm brød igennem et svagt sted og skabte ravage. I dag har Catania ingen bymur, og den er væsentligt større end i 1669.
Vi har været på Sicilien flere gange, man har ikke oplevet udbrud. I maj 2008 regnede det om aftenen, den dag vi ankom, og næste morgen var der et fint lag aske overalt.
Nogle dage senere besøgte vi et vinkooperativ tættere på Etna, og her havde det regnet med små, sylespidse basaltsplinter, som lå overalt. Senere på året kunne stenene have punkteret druerne og ødelagt årets høst.
Sådan er det. Vulkaner giver og tager. Siciliens frugtbarhed er Etnas gave, men ind imellem tager hun sig betalt.
Omkring byen Randazzo har vi set stivnede floder af sort basalt, og det må været gruopvækkende at se den glødende lava glide frem med en slubrende lyd og ikke vide, om byen går fri denne gang.
Nu må vi se, om Etna er faldet til ro, når vi skal derned i forsommeren, eller om jeg skal tage nattebilleder på behørig afstand. Vulkaner og jordens vildskab er fascinerende.