Tag-arkiv: Aske

Med Etna som nabo

Fra altanen kan jeg se en lille parkeringsplads på den anden side af gaden. Noget af pladsen er overdækket med plasticplader, og der ligger noget på pladerne.

Aske på taget

Aske på taget

Det ligger, som var det sne, men det er sort og smelter ikke. Det er aske og småsten fra Etna. De har nok ikke kunnet fjerne mere, fordi taget ikke kan bære.

Flere steder i byen ser man rester af den sorte aske. Den kan være faldet i februar, men er nok snarere fra sidste år, hvor Etna bøvsede alvorligt og sendte mange tusinde tons aske og småsten op i atmosfæren, hvorfra det så faldt ned, hvor det behagede vinden.

Gader, fortove, græsplæner, tage, biler – alt i Giardini Naxos (og andre byer) var dækket af aske som efter en sort snestorm.

Læs resten

Vulkanudbruddet på Island. Status

Ingen interesserer sig for vulkanudbruddet, når det ikke generer Centraleuropas luftrum og flytrafikken. Men hvad med islandske aviser?

VulkanJeg fandt faktisk en statusrapport i en islandsk avis, men da mit islandske er lidt rustent, bad jeg om assistance hos Google Translate:

National |mbl.is| 25.4.2010 | 07:09

Haze aske kan overføres nord

IMO siger, at strekkingur øst og regner i dag, vil den sydlige del langsommere end austlæg retning mod nord og den tørre nordlige administration. Gosaska fra Eyjafjallajökull overgår til vest med regn reducerer aske præstation, især når langt mindre vulkaner. Mindre aske tåge kan imidlertid blevet til Reykjavik, og også til North Country.

IMO siger, at landet nordvest af eftermiddagen og så kan éljum nord og øst. Langsommere austanátt vil i aften og i morgen, og nedbør i det sydvestlige dele af landet, men ellers mest lyse.

Temperatur vil være fra 0 til 8 point i løbet af dagen, hlýjast suðvestantil, men mange frost i aften.

Jeg er ikke utilfreds, slet ikke. Trods alt er det en gratis service, og jeg synes, det er en fin idé at give temperaturen point på en skala fra f.eks. 0 til 10. Det kunstneriske indtryk kunne også overvejes.

Men gad vide, hvad status egentlig er for vulkanudbruddet?

Medfølelse for de strandede rejsende

Jeg føler sådan med de rejsende, der ikke kan komme hjem fra lande med olivenklima, fordi vulkansk aske har erobret luftrummet.

Det er jo brandærgerligt, at de ikke kan komme hjem på arbejde, men må henslæbe tiden i lediggang under palmernes sparsomme skygge. De har min dybeste medfølelse.

Faktisk har jeg så ondt af dem, at hvis jeg var medstrandet i Olivenland, afstod jeg gerne min plads i redningsbussen, hvis det kunne få en anden frelst hjem til fædreland og bruttonationalprodukt.

Kvinder og børn først, old boy! Vi kan måske nå en sherry og en rubber mere, inden skuden synker!

Det er ånden.

Jeg måtte så leve med den latente risiko for, at også lokale vulkaner går i udbrud, eller at jeg får skaldyrsforgiftning og udvikler solcremeallergi; men sådan er der så meget.

Hørte jeg nogen sige tabt arbejdsfortjeneste? Ja selvfølgelig, men med min spartanske levevis klarer jeg det nok bedre end så mange andre, og det er jo force majeure.

Kald mig ikke tapper – så bliver jeg forlegen. Jeg har skam også mindre flatterende karaktertræk. For eksempel føler jeg mig ikke hævet over misundelse.