Jeg føler sådan med de rejsende, der ikke kan komme hjem fra lande med olivenklima, fordi vulkansk aske har erobret luftrummet.
Det er jo brandærgerligt, at de ikke kan komme hjem på arbejde, men må henslæbe tiden i lediggang under palmernes sparsomme skygge. De har min dybeste medfølelse.
Faktisk har jeg så ondt af dem, at hvis jeg var medstrandet i Olivenland, afstod jeg gerne min plads i redningsbussen, hvis det kunne få en anden frelst hjem til fædreland og bruttonationalprodukt.
Kvinder og børn først, old boy! Vi kan måske nå en sherry og en rubber mere, inden skuden synker!
Det er ånden.
Jeg måtte så leve med den latente risiko for, at også lokale vulkaner går i udbrud, eller at jeg får skaldyrsforgiftning og udvikler solcremeallergi; men sådan er der så meget.
Hørte jeg nogen sige tabt arbejdsfortjeneste? Ja selvfølgelig, men med min spartanske levevis klarer jeg det nok bedre end så mange andre, og det er jo force majeure.
Kald mig ikke tapper – så bliver jeg forlegen. Jeg har skam også mindre flatterende karaktertræk. For eksempel føler jeg mig ikke hævet over misundelse.
@ Jens
Normalt vil forretningsrejsende selvfølgelig få løn, selvom de strander et eller andet sted.
Jeg har faktisk et par kollegaer, som skulle være rejst hjem fra Kina i fredags. Jeg tror, de tog til Beijing, men da det så havde lange udsigter, og afløseren heller ikke kunne komme derud, tog de tilbage til fabrikken, som ligger et godt stykke inde i landet.
De savner sikkert familien, så for dem er det nok ikke særlig sjovt.
Jeg skulle have haft møde med en fyr fra et udenlandsk selskab hele dagen i går, men han sad fast i Riga, og sådan er der sikkert tonsvis af historier.
Den tanke, som fascinerede mig, var at få forlænget ferien med den udkårne en tid, at “strande” det dejlige sted hvor vi gerne ville være blevet, hvis vi ellers havde ferie til det. I bogstavelig forstand en gave fra himlen!
Særdeles underholdende læsning og jeg har tænkt i samme baner. Det undrer mig, at de alle sammen har så travlt med at komme hjem igen. Og så nævner du tabt arbejdsfortjeneste; men rundt omkring må der også sidde en masse mennesker som er strandet på forretningsrejser. Gad vide om de får fuld løn under opholdet? Tænk at være strandet i Bankok med alt betalt og fuld løn…. Wow! 😀
@ Per
Cheerio old chum! Are your feet getting wet too?
@ Erik
Forsvandt de ikke, da de gik fra lire til euro?
@ Ellen
Nu talte jeg om Olivenland (og implicit ferierejsende). I Amsterdam og Bruxelles er det jo ikke ligefrem skygge, man higer efter, og strengt taget er der jo heller ikke længere, end man kan cykle hjem.
Nej, kunsten på afstandscharterrejsemål ville bestå i at holde bussen fra døren så længe som forsvarligt muligt 🙂
Er man af sted på egen hånd – eller i embeds medfør – forholder det sig selvfølgelig anderledes. Panikken fatter jeg dog ikke en meter af, når du fra de fleste steder kan komme hjem på kortere tid, end det tager at komme over en middelsvær forkølelse. Så mon ikke folk overdriver deres egen betydning?
Hehe – jeg tænkte også sådan i starten og ville gerne have været strandet i England f.eks.
Det tror jeg så bare ikke passer alligevel, for når man først står i situationen og – meget vigtig pointe: ikke selv har valgt samme situation, er det hele så ganske og aldeles anderledes.
Jeg ville med stor sandsynlighed ikke have det godt med ikke at vide noget som helst – der er jo ingen der kan fortælle mig, om jeg er strandet en dag eller en måned eller et halvt år, og den usikkerhed tror jeg ikke engang, at du ville kunne tage fuldstændig afslappet, selv om du skulle have befundet dig i Rom 🙂 Men det er jo noget af en påstand…
Hvis der f.eks. blev sagt, at der er præcis otte dage til man hjemme igen – ja, så er det en anden situation, som jeg tror, det er meget lettere at forholde sig til.
Jeg har talt med flere kolleger, der har været strandet forskellige steder – et par stykker af dem har oven i købet fået familien til at hente sig i bil fra hhv Amsterdam og Bruxelles – de kolleger bekræftede min teori om, at det ikke er spor sjovt, når man bare slet ingenting ved.
Har jeg virkelig taget så meget fejl af blogejeren? Troede han ville rekvirere en af disse taxí´er, hvor taxametret er ombygget til at kunne klare 6-cifrede tal??
Just my words – old chap 😉