Tag-arkiv: Flyve

Overblik over Alperne

Hvad der ikke lykkedes på udturen lykkes måske nu på hjemturen: at poste et blogindlæg fra 10.000 meters højde.

Så er ferien slut, øv! I går fløj vi fra Sicilien til Rom, og vejret i Rom var passende sørgmodigt: Grå skyer med sørgerand og lejlighedsvis gråd.

Vi slentrede en tur ned på Piazza della Madonna dei Monti og fik et glas hvidvin, mens vi bare nød atmosfæren. Fire unge amerikanere sad i deres egen osteklokke og knevrede højlydt om amerikanske TV-serier i C-klassen uden at ænse, hvad der foregik omkring dem. Gad egentlig vide, hvorfor de var der.

Aftensmaden blev indtaget på Tempio di Mecenate i Largo Leopardi. Hovedretten var grillet lam, tilsyneladende tilfældigt udskåret og åh så mørt og velsmagende. Det er en fornøjelse, når en restaurant kan fastholde konstant høj kvalitet til en ganske rimelig pris.

Læs resten

Turen til Tenerife

Det tager knap 5½ time at flyve til Tenerife fra Aalborg. Børn er spredt strategisk i kabinen, så der er surround-skrål, uanset hvor man sidder.

Jeg tænker på, om Tenerife har et feriecenter for ubehandlet ADHD. Sådan bobler det med vrissen magma under min rolige overflade, når jeg tvinges til at stå op ved firetiden.

”Hvis trykket mod forventning skulle falde i kabinen […],” lyder det under sikkerhedsinstruksen. Det lille ”mod forventning” nævnes kun den ene gang, så flyfald må være mere sandsynlig end trykfald.

Ørepropper dæmper børnenes decibel, men ikke nok til at jeg kan sove, og når jeg alligevel er lige ved at glide hen, vil kabinepersonalet partout sælge skrabelodder og tilbudsvarer, som alle omtales over højttalerne.

Sådan er det på charterrejser. Vi vidste, hvad vi gik ind til, men derfor behøver man jo ikke at elske det. Uden sammenligning i øvrigt går jeg også til regelmæssigt tandeftersyn.

Læs resten

Til Tenerife: langt at flyve, højt at skråle

Der er langt fra Aalborg til Tenerife – ikke mindst med en flok skrigende decibelbørn jævnt fordelt i kabinen for optimal surround sound.

Vi havde det godt på Tenerife, men forinden skulle vi så gruelig meget igennem, og ørepropper er nu kommet på huskelisten.

Charterflyet lettede tidligt fra Aalborg, men ethvert håb om en blund forsvandt hurtigt. En hoben unger i førskolealderen skreg og skrålede i samfulde 5½ time, så lydbølgerne alene kunne have båret flyet og sparet adskillige tons CO2.

Og nu vil jeg ikke høre noget pladder om, at ”hvad kan man ellers forvente af de små pus på så’n en lang flyvetur?”

De råbte og skreg sgu’ i vilden sky, før flyet overhovedet var lettet! Så rejselængden har ingen betydning. Desuagtet kan jeg da helt støtte, at forældre til decibelbørn vælger nærmere rejsemål. Hvis de absolut vil ned i varmen, kan jeg varmt anbefale Randers Regnskov.

Jeg skal ikke afvise, at der kan have været en velopdragen pode eller to, for dem hører man af gode grunde ikke, men jeg så ingen – der er så ringe overblik i en Airbus 321.

Møgungen lige bag mig mærkede jeg derimod til fulde. Han sparkede mig konstant i ryggen og delte gavmildt ud af lydsporet på sine DVD film (transportabel afspiller) til de nærmeste rækker, når han ikke selv råbte eller sloges med sin søster.

Jeg kunne selvfølgelig have indledt en dialog med forældrene for at opnå en fredsaftale, men faderen lignede ærlig talt ikke typen, der køber samtalekøkkener. Tværtimod var han bodypumpet med indbildske steroider og kunne tilhøre Skytsenglene eller deres støttegruppe, AK47. Dialog var ikke det første, man tænkte på.

Hvad skulle mit diplomati også nytte, når hverken Bubber eller BUPL har kunnet løfte opgaven?

Nej, stod det til mig, var uromagerne kommet i regeringens nye lømmelpakke og sendt poste restante.

P.S.

Retfærdigvis skal det siges, at vi på hjemrejsen blev vidner til, at dedikerede forældre faktisk kan underholde og tage sig af deres børn, så ungerne er søde, charmerende og ikke støjende. Tak til parret på række 13 i SK7572 den 15. december 2009.