Det tager knap 5½ time at flyve til Tenerife fra Aalborg. Børn er spredt strategisk i kabinen, så der er surround-skrål, uanset hvor man sidder.
Jeg tænker på, om Tenerife har et feriecenter for ubehandlet ADHD. Sådan bobler det med vrissen magma under min rolige overflade, når jeg tvinges til at stå op ved firetiden.
”Hvis trykket mod forventning skulle falde i kabinen […],” lyder det under sikkerhedsinstruksen. Det lille ”mod forventning” nævnes kun den ene gang, så flyfald må være mere sandsynlig end trykfald.
Ørepropper dæmper børnenes decibel, men ikke nok til at jeg kan sove, og når jeg alligevel er lige ved at glide hen, vil kabinepersonalet partout sælge skrabelodder og tilbudsvarer, som alle omtales over højttalerne.
Sådan er det på charterrejser. Vi vidste, hvad vi gik ind til, men derfor behøver man jo ikke at elske det. Uden sammenligning i øvrigt går jeg også til regelmæssigt tandeftersyn.
Tenerife er overskyet, men Teides øverste spids stikker lige op over skylaget. Øens sydlige del er gold, men som vi nærmer os nordsiden, bliver der grønnere, blomstrende og frodigt. Nær Puerto de la Cruz er der plantager med struttende bananpalmer.
Lejligheden på Tenerife Ving er skrabet mht. køkkenudstyr, men ellers ok indrettet, og der er selvfølgelig altan. Altandøren kan smækkes udefra, men ikke åbnes – pas på!
Der er et velassorteret supermarked 100 meter fra hotellet, og 21,28 euro rækker langt, for hernede motiverer man ikke til sundhed med fedtafgifter, og hvad ved jeg. Det er tid at komme i T-shirt og se på byen.
Dorada ta’r trætheden
Vi falder ned i et par magelige stole uden for en café i den gamle by. Vi skriver den 11. december, men der er sommerlunt. Øllet skummer i glasset og tager trætheden. Så, nu begynder ferien!
Relateret:
Hehe, surround-skrål 🙂
I bliver nødt til at vælge et ikke-børnevenligt sted næste gang, så I slipper for den del af ferie’fornøjelsen’.
Ellers lyder det såmænd meget godt indtil videre…
Jeg var engang på Gran Canaria i december – dér var der over to meter høje julestjerne’træer’ – har de også det på Tenerife? Jeg husker det som ret betagende, fordi man normalt kun ser den ynkelige lille potteplante herhjemme.
Vi skyr altid børnevenlige steder. hvis vi kan. Og ja, hist og her ser man julestjerner, som har fået lov at vokse sig store. De flammende røde blomster spotter man på lang afstand.
Uf hvor er misundelse en grim ting at lide af.. Og lige nu taler jeg af erfaring.. 😉
Vi er så heldige at et vennepar har hus dernede, og på nordøen hvor I jo også har været, det er fedt at have en helt åben invitation dertil, men knap så fedt at arbejdet og alt det andet vi også gerne vil, griber forstyrende ind i vores liv..
Ja, det arbejde! Ofte har jeg tænkt på, om det ikke var hensigtsmæssigt at stoppe cementproduktionen i vinterhalvåret, hvor vejrliget kan drille noget så forfærdeligt i kridtgraven, og hvor byggeriet alligevel er beskedent. Så kunne jeg fx dygtiggøre mig med studier i varmere lande, hvor årstiden ikke har samme betydning. Fx kunne det undersøges, hvilke fordele det giver Fijis cementfabrik at bruge koral som kilde til kalk. 😉