Tag-arkiv: Forår

Fridag med forår i luften

Jeg snuer til tyve minutter i syv. Jeg har fri i dag, og der er god tid til kaffe og nyheder.

Jeg spadserer ned til det lokale centrum for at blive klippet, der er kun en kilometer hver vej. Cyklen er til det årlige eftersyn, fridagen er skam timet.

På genboens fortov sidder en sommerfugl i solen med udbredte vinger. Jeg går forsigtigt udenom.

Sommerfugl

Det er tidligt, og der er kun én kunde ved frisøren, så jeg kommer til straks. De er tre til at klippe. Om de er indvandrere eller flygtninge, ved jeg ikke, men de klipper dagen lang.

Frisøren er omhyggelig og klipper kun de grå hår. Da jeg går, er alle tre frisører i gang, og tre mænd venter på deres tur.

Hjemad går det op ad bakke. I en af villahaverne står der skulpturer, bl.a. en mini-Moai. Den er nok ikke fra Påskeøen, men måske skulle man alligevel genlæse Thor Heyerdahls bog, ”Aku-Aku”.

Aku-AkuSommerfuglen har ikke flyttet sig, måske er den ikke rask. Jeg tager et sløret telefonbillede af forårsbebuderen.

Ind til centrum

Over middag går jeg til busstoppestedet. Katten følger med et stykke, men ombestemmer sig så.

Bussen kommer til tiden, og to barnevogne spærrer, så man ikke kan komme ned bagi. Jeg sætter mig på et af sæderne for ældre og gangbesværede.

Den plads har jeg også flere aktier i end bodybuilderen overfor. Han sidder med nedbidte negle og svulmer, mens en af barnevognene pludrer fornøjet og udsovet.

Bussen kører ikke ad Vingårdsgade pga. udgravningen ved Budolfi, så jeg hopper af ved banegården og spadserer resten af vejen på solsiden.

Et par piger snakker handelsskolesnak bag mig, og pigerne foran efterlader et parfumeret duftspor, som ville lægge en blodhund i narkose.

Nye jeans

Jeg køber to par jeans på tilbud. Det var planlagt, dog ikke tilbuddet.

Samme mærke og størrelse som jeg plejer. Jeg er hverken svulmet eller skrumpet i mange år, men det skal nok passe, at de har lavet om på størrelsen, den dag jeg ikke prøver, om bukserne passer.

”God weekend,” siger den høflige ekspedient.

Til cykelsmeden og hjem

På C.W. Obels Plads er der fyldt op uden for caféerne. Hvad laver alle de mennesker mon, når de ikke er på café i den bedste arbejdstid? Skøjtebanen står stadig på pladsen, men uden is.

Når jeg går gennem Jomfru Ane Gade, er der altid nye barer eller restauranter, men det sker heller ikke så tit. Klokken er 13:20, og der sidder allerede nogen og kæver uden for en bar, som hedder ”Sprutten”. Det er sikkert beskrivende.

Cykelsmeden har butik ved Limfjordsbroen. Batavus har fået sit årlige eftersyn og er næsten fyrig på hjemturen.

Da jeg åbner garagen, skrår missen over gaden og kommer mjavende hen til mig. Den stribede hale står lodret.

Han går i vejen for cyklen, det fjols, og snor sig om mine ben; men han vil ikke med ind. Der er forår i luften.

/Eric

Vi var ude at spise i går

Vi er jævnt tit ude at spise, men i går spiste vi ude for første gang i år – altså på terrassen. Sommeren sniger sig ind på sit villige bytte.

terrassemad

Pragtfuldt vejr, og vi dækkede op på terrassen. Gulerødder fra Holbæk, røget skinke fra grisen, nye kartofler fra Mallorca og asparges fra Spanien. Hola!

Buona sera til en rød veroneser, kryddersmør, fuglesang og frisk luft. Velkommen forår!

Jeg tror også, vi spiser ude i dag. Vi er ikke til at drive ind, når vi kan drive ude.

/Eric

Om ukrudt og design

Mælkebøtte

Hvis væksten i samfundet stod mål med den seneste tids botaniske udvikling på mit fortov, var krisen afløst af overophedet tigerøkonomi.

Ukrudtets kickstart skyldes nok, at foråret endelig er kommet, selvom jeg hellere ville give regeringen skylden med al dens snak om netop kickstart og vækstpakker.

Jeg kunne ikke finde på flere gode undskyldninger. Ferien er omme, og man skal syd for Alperne for at finde bedre vejr, så jeg har renset fortov i dag.

Det indebar også amputation af de tentakler, som glubske vækster i havens reservat sender på mission for at indfange fodgængere, der uvidende om faren passerer uden for raftehegnet.

Jeg har siddet nogle timer på fortovet for at grave ukrudt op af revnerne og efterfølgende fejet, så alt ser præsentabelt ud og lever op til dydsiret parcelhusnorm.

Og nu fortæller ømheden i fingre og ryg mig, at jeg slet ikke er designet til den slags. Nej, jeg er designet til lænestole, middelhavsmad og ferie i lande, hvor oliventræerne trives.

Jeg har fx aldrig fået ondt i ryggen af at være på ferie, bortset fra den gang på Rhodos, hvor jeg forløftede mig på en kuffert, men det var jo heller ikke til at vide, at mokken havde fyldt sin bagage med guldbarrer.

Jeg har heller aldrig fået ømme fingre af at marinere en lammeculotte endsige stege og spise den, og det er godt, for ud over lænestolen er det nemlig programmet for resten af dagen.

Først vil jeg dog sidde lidt og planlægge marinaden i detaljer. Det er bedst at gøre det, man er designet til.