Vi er jævnt tit ude at spise, men i går spiste vi ude for første gang i år – altså på terrassen. Sommeren sniger sig ind på sit villige bytte.
Pragtfuldt vejr, og vi dækkede op på terrassen. Gulerødder fra Holbæk, røget skinke fra grisen, nye kartofler fra Mallorca og asparges fra Spanien. Hola!
Buona sera til en rød veroneser, kryddersmør, fuglesang og frisk luft. Velkommen forår!
Jeg tror også, vi spiser ude i dag. Vi er ikke til at drive ind, når vi kan drive ude.
/Eric
Man skal gøre det, man er god til, så på den første påskefridag sad jeg på terrassen i det gode vejr og passede på ikke at lave noget nyttigt.
Forsytiaen står nu i en sky af gult, og solsortefar hopper rundt på græsplænen og fylder næbbet igen og igen, når han ikke sidder i en trætop og underholder med melodiske fløjt.
Der er i det hele taget et leben af fugle, og de to dumme skovduer er vist igen flyttet ind i fyrretræet, hvor reden flyver fra ungerne ved den første kuling.
Fra terrassen kunne jeg over nettet følge med i dagens runde ved skak DM, og det var ganske underholdende, når man nu skal passe på ikke at lave noget nyttigt.
Senere fik grillen sæsonpremiere. Ribbensstegen fik sprød svær på 20 minutter, og med grillen som varmebækken var det ikke for koldt at spise ude.
I dag må jeg nok hellere lave noget nyttigt, men hvad?
Jeg tror, jeg sætter mig ud på terrassen og lægger en plan. Det er jeg nemlig god til. Hvis det fx ser ud til, at mosset trækker det længste strå, er der jo ingen grund til at slå græsset.
Regnen trommer på halvtaget over terrassen, men endnu ikke voldsomt. Grillen udsender liflig røgelse og minder mig om, at der er ting, der skal vendes.
Fuglene er forstummet, og en forsinket solsort flyver hastigt forbi. Hjem til reden.
Sol og lidt mere varme havde været godt, men det er, som det er. Det har også sin charme at sidde tør en halv meter fra den våde demarkationslinje og høre regnen tromme og grillen sisle.
Om lidt er maden klar.