Tag-arkiv: Forbydes

Tilfældigt møde

4 svar

Det er morgen, og jeg venter på mit lift på det aftalte gadehjørne. Det er en lille villavej, som ikke er blevet ryddet for sne.

En taxi kører ind i indkørslen ved huset bag mig. Chaufføren stiger ud, sparker lidt til sneen og siger vredt, at nu skal man sgu’ til at skovle igen.

– ”Forhåbentlig er det da sidste gang denne vinter,” svarer jeg forsonende.

– ”Jeg kørte sgu’ fast tre gange i nat i det lort!”

– ”Ja, det er træls. Også for cyklisterne,” siger jeg og nikker i retning af en cyklist, som kæmper sig gennem snemasserne.

– ”Det er livsfarligt! Det sku’ fandme forbydes. Jeg så en pige med to børn – tænk hvis hun nu væltede. Med børn og det hele. Det sku’ fandme forbydes!”

– ”Hm”

– ”Nå, men det skovler jo ikke sig selv.”

Manden henter en sneskovl og går i gang med fortovet. Han stakker ikke sneen langs kantstenen, men smider den helt ud på kørebanen. Taxien kører tomgang i indkørslen.

Så kommer mit lift.

 

Forbud, forbudskulturen og julepynt

Skriv et svar

Danmark er et frit land, siger vi, men alligevel mener mange, at meget skulle forbydes.

Mange brokker sig højlydt, når noget bliver forbudt eller påbudt. Tænk bare på rygeloven og den tvungne brug af sikkerhedsseler. Så bliver der talt om “Forbudsdanmark” og indgreb i den personlige frihed.

Underligt nok var der ikke mange, der brokkede sig, da det blev forbudt at tale i håndholdt mobiltelefon, når man kører bil. Det forbud har mange bare valgt at ignorere.

Set i lyset af denne indignation og civile ulydighed, er det paradoksalt, at vi har en fast vending i sproget, som hedder: “det skulle forbydes!”

På Facebook er der ikke færre end 21 grupper, som hedder et eller andet med “forbydes”, og op mod 20 grupper går ind for, at noget skulle være forbudt. Meget af det er selvfølgelig noget pjat, men selv når vi pjatter, gør vi det med krav om forbud.

Så vi er mere end villige til at udstede forbud mod hvad som helst, bare det irriterer eller indignerer OS. Tolerancen er meget lille.

Politisk manifesterer forbudskulturen sig med Dansk Folkeparti (DF). DF har gjort “det skulle forbydes” til sit politiske program. Det er helt utroligt, så meget DF ønsker at forbyde, og “nultolerance” er et af deres yndlingsord. Jeg kan ikke på stående fod komme i tanker om noget som helst, de ønsker at tillade.

Selv et fantastisk tolerant menneske som jeg har en rem af huden. Jeg tilstår, at jeg har meldt mig ind i en Facebookgruppe, som hedder: “Ingen julepynt i butikkerne før 1. dec.!”

Mit samfundsmæssige alibi er selvfølgelig, at julepyntens lysorgie er et vanvittigt energifråds; men sandheden er, at jeg får kvalme af at blive julet om så længe og så meget, og jeg bliver så umanerlig træt af at høre munter julemusik i månedsvis.

Det skulle simpelthen forbydes!

/Eric