Tag-arkiv: Fri abort

Skovbrande er Guds straf for fri abort

Skovbrandene i Australien er Guds straf for, at man i fjor legaliserede abort, siger den australske pastor Nalliah.

Hvis jeg savner lidt morskab, skal jeg som regel blot læse Kristeligt Dagblad. De har gerne en skør historie fra det religiøse univers, som hiver i mine smilebånd. Dagens historie om pastor Nalliah har de fundet i The Sydney Morning Herald.

Pastor Nalliah drømte den 21. oktober sidste år om hærgende brande og vågnede med den besked, at Gud havde fjernet sin beskyttelse af Australien (og af delstaten Victoria i særdeleshed) for at have tilladt mord på ufødte børn.

“The Bible is very clear,” he said. “If you walk out of God’s protection and turn your back on Him, you are an open target for the devil to destroy.”

I Australien er man vildt forarget over pastoren. På den anden side af kloden glæder jeg mig stille over, at Danmark blev skånet, da vi fik fri abort i 1973.