Tag-arkiv: Italien

Fra Polignano a Mare

Vi har nu været 3 dage i den syditalienske by Polignano a Mare og er faldet ind i ferierytmen. Her lidt om rejsen uden for mange detaljer.

Udsigt Polignano a Mare

Vi fløj fra Rom til Bari søndag. En høflig ung mand assisterede med automat-checkin, og da boardingpassene blev udskrevet, beklagede han, at vi ikke havde fået samme ”seat”.

Jeg svarede, at det var jeg faktisk lettet over, men han forstod vist ikke pointen.

Lejligheden i to plan i Via Roma er ganske nær den gamle by. En ung fyr ventede på os og præsenterede sig som Gabriele. Først da gik det op for mig, at Gabriele er en mand og ikke en kvinde.

Han snuppede Helles kuffert og benede som en gazelle op ad den stejle marmortrappe til lejlighedens nederste plan i første sals højde. For mig gik det knap så gazzel-let, men jeg havde jo foruden kufferten også 7-8 kg på ryggen og kunne være hans bedstefar.

Lejligheden er fin med soveværelse, badeværelse og stue i nederste plan, og køkken + halvt overdækket tagterrasse på øverste. Udstyret er bare i orden, og tagterrassen er super.

Den gamle by

Læs resten

Før rejsen til Italien og håndværkernes indtog

Vejrudsigten er fin, og jeg har hygget mig med at pakke og lade batterier op. Der er ikke så længe til rejsen, og så rykker håndværkerne ind.

Ponte Sisto i Rom

Ponte Sisto i Rom

Der er vinget af på tjeklisten, der er vist tjek på det hele. Det er ikke den første rejse.

Helle har prøvet bukser for at afgøre, hvilke hun vil have med. Nogen af dem er krøbet, siger hun.

Og jeg har ladet batterier op. Det er jo en hel elektronikforretning med barbermaskine, computere, kameraer, e-bogslæsere og telefoner. Opladerne alene fylder en del.

Den ene græsplæne er slået, og det lykkedes plæneklipperen at overdøve ”Sååå ta’r vi til enkebal” fra naboens åbne vindue. Den anden plæne får turen i morgen, og så må vi se, om jeg får held til at punktere den røde gummibåd.

Læs resten

Garibaldi, manden der forenede Italien

Der er næppe en by eller flække i Italien uden et monument, en gade eller et piazza til ære for Garibaldi, men hvem var egentlig denne mand?

Giuseppe Garibaldi 1861

Klik for større billede

Mit kendskab til Garibaldi og Italiens rodede historie i det 19. århundrede var beskedent, men så faldt jeg over Garibaldis selvbiografi og blev fascineret af historien om hans eventyrlige liv.

Der er ikke mange, der som han har gjort en forskel i historien og vel at mærke helt uden egen vinding for øje – ikke for rigdom, ikke for magt, men for et ideal.

Den superkorte version er, at Garibaldi i spidsen for 1000 frivillige rødskjorter kom den sicilianske opstand til undsætning i 1860 og erobrede øen fra en knusende militær overmagt.

Hans hær af frivillige voksede, satte over Messinastrædet, bragte det despotiske kongedømme, Begge Sicilier, til fald og forenede Italien under Victor Emmanuel II (huset Savoy), som indtil da havde været konge af Piemonte og Sardinien.

Garibaldi beskrives som en beskeden mand, en filantrop, en poet af sind. Han havde en enorm karisma, blev tiljublet af sin samtid og forgudet af sine soldater. Der er skrevet bøger om hans liv, og her er kun plads til en appetitvækker.

De tidlige år og eksilet i Sydamerika

Giuseppe Garibaldi blev født i Nice i 1807. Faderen var sømand, og det blev Giuseppe også. I 1832 blev han kaptajn.

Italien var et kludetæppe af kongeriger, fyrstendømmer, pavestaten og (i nord) østrigsk besatte områder, og Garibaldi blev draget af ideerne om en forenet, italiensk republik.

Han blev medlem af et hemmeligt selskab ledet af Mazzini, og efter en forfejlet opstand i Piemonte i 1834 blev Garibaldi dømt til døden in absentia.

Ad omveje kom han til Sydamerika, hvor han og andre eksil-italienere kæmpede i revolutioner og borgerkrige, og hvor han i en periode var øverstkommanderende for Uruguays flåde.

Garibaldi skrev selv om disse år, da han var i eksil i New York i 1850-51 (link til gratis e-bog sidst i indlægget).

Læs resten