Der er næppe en by eller flække i Italien uden et monument, en gade eller et piazza til ære for Garibaldi, men hvem var egentlig denne mand?
Klik for større billede
Mit kendskab til Garibaldi og Italiens rodede historie i det 19. århundrede var beskedent, men så faldt jeg over Garibaldis selvbiografi og blev fascineret af historien om hans eventyrlige liv.
Der er ikke mange, der som han har gjort en forskel i historien og vel at mærke helt uden egen vinding for øje – ikke for rigdom, ikke for magt, men for et ideal.
Den superkorte version er, at Garibaldi i spidsen for 1000 frivillige rødskjorter kom den sicilianske opstand til undsætning i 1860 og erobrede øen fra en knusende militær overmagt.
Hans hær af frivillige voksede, satte over Messinastrædet, bragte det despotiske kongedømme, Begge Sicilier, til fald og forenede Italien under Victor Emmanuel II (huset Savoy), som indtil da havde været konge af Piemonte og Sardinien.
Garibaldi beskrives som en beskeden mand, en filantrop, en poet af sind. Han havde en enorm karisma, blev tiljublet af sin samtid og forgudet af sine soldater. Der er skrevet bøger om hans liv, og her er kun plads til en appetitvækker.
De tidlige år og eksilet i Sydamerika
Giuseppe Garibaldi blev født i Nice i 1807. Faderen var sømand, og det blev Giuseppe også. I 1832 blev han kaptajn.
Italien var et kludetæppe af kongeriger, fyrstendømmer, pavestaten og (i nord) østrigsk besatte områder, og Garibaldi blev draget af ideerne om en forenet, italiensk republik.
Han blev medlem af et hemmeligt selskab ledet af Mazzini, og efter en forfejlet opstand i Piemonte i 1834 blev Garibaldi dømt til døden in absentia.
Ad omveje kom han til Sydamerika, hvor han og andre eksil-italienere kæmpede i revolutioner og borgerkrige, og hvor han i en periode var øverstkommanderende for Uruguays flåde.
Garibaldi skrev selv om disse år, da han var i eksil i New York i 1850-51 (link til gratis e-bog sidst i indlægget).
