Tag-arkiv: Kompensation

Rejseregnskab og erstatningscirkus

Hjemkommet fra ferien på Leros er megen tid gået med at kræve erstatning for flyforsinkelse. Man skal finde vej i formularernes labyrint.

Boarding pass

Det har både fordele og ulemper at arrangere ferierejsen selv i stedet for at vælge charterrejser.

Man bestemmer selv rejsedagene, og man kan vælge destinationer, som ikke findes i masseturismens katalog – som fx den græske ø Leros.

Til ulemperne hører, at man selv må stå for alt det praktiske forberedelsesarbejde, og at man selv må rage kastanjerne ud af ilden, hvis man fx får brug for lægehjælp, eller et fly bliver aflyst. Der er ingen barnepige, og det kan give stressende oplevelser.

Som fx i søndags hvor vores fly fra Leros til Athen blev aflyst. Det kom fra Athen for at flyve os retur, men kunne ikke lande pga. vindforholdene. ”I morgen,” lød beskeden.

Læs resten

SAS-kompensation og håndværkere

Jeg gik uden machete ind i SAS’ formularjungle for at kræve kompensation for, at de havde forsinket hjemkomsten fra Grækenland med 24 timer.

Boarding pass

Boarding pass

Det var den 17. oktober, to dage efter hjemkomsten, og da diverse formularer var udfyldt, var jeg langt fra sikker på, at det var gjort rigtigt.

Den 24. fik jeg en meget høflig mail fra SAS. De konstaterede, at flyet fra Athen den 14. var afgået som planlagt og spurgte, hvorfor vi så ikke var med?

Læs resten

Sommer og inflation

Jeg har forsømt bloggen denne sommer, men hvorfor skulle den også fortjene større opmærksomhed end væksten i inflation og ukrudt?

Rensning af fortovet har ringe underholdningsværdi, selvom ukrudtets frodighed får mig til at tænke på, hvordan junglen erobrede og skjulte mayaernes gamle templer.

Nej, det er ikke Garfield

Nej, det er ikke Garfield

Det er nu et år siden, at Helle blev arbejdsfri. Tiden spæner, og denne sommer har vi og katten nydt terrasselivet næsten hver dag. Vejret har ikke altid været lige venligt, men terrassen er overdækket, og man kan tage mere tøj på.

I flugtstolen er der fred og ro til at følge verdenssituationen, der som altid er tovlig med krig, tørke og andre ulykker i rigt mål.

Her i smørhullet er det ikke så slemt, men prisstigningerne mærker man hver gang, man vover sig i supermarkedet.

Inflation og kompensation

Læs resten