I 1925 var sindene optaget af, at den nye radiosender, Ryvang Radio, ikke levede op til det lovede. Radiolyttere skrev rasende læserbreve.

Jeg har moret mig med at læse de gamle radioblade, jeg modtog sidste lørdag. “Radio Uge-Revuen”, nr. 34 fra 1925, indeholder flere af de nævnte læserbreve, og selvom de ikke mangler indignation, er tonen sandelig en anden end i vor tids kommentarspor.

Her følger et par uddrag:

“København, d. 8. August 1925.

Hr. Redaktør!

Som ugentlig Køber af Deres ærede Blad tillader jeg mig at anmode om Optagelse af følgende Hjertesuk:

Jeg har et Krystalapparat med Drejekondensator. Med dette Apparat og en Tagantenne paa ca. 55 Meter har jeg hidtil hørt til de mest tilfredse Lyttere. Indtil Københavns Radiofonistation forsvandt til Fordel for den i Jylland saa højt priste ”Ryvang Radio”. Fra den Dag er min Tilfredshed som blæst bort, idet jeg nu kun hører saavel Tale som Musik saa fjernt og saa hult som kom det fra en langt borte staaende tom Tønde. Jeg mener at Staten begaar en stor Uretfærdighed mod os Krystallyttere ved først at forlange Betaling for ”Licensmærke for Krystal” og senere tage enhver Smule Radiofoni fra os. […]

I Haab om Optagelse tegner jeg mig i Ærbødighed

E. Christensen, Poppelgade 10, III”

Og uddrag af et andet læserbrev:

“Kunde Radio Uge-Revue ikke tale for at vi fik Udsendelserne fra Yorks Passage igen, da det saa godt som er umuligt at høre Udsendelserne fra Ryvang på Krystalapparat og endda paa Lampeapparat er meget svagere end fra Yorks Passage. Herude hos Burmeister & Wain er vi mange som alle har Krystalapp. til Fornøjelse for os selv og Familien, og hver Dag taler vi nu om at vi absolut ikke kan høre Ryvang og paa den Maade ikke faar Udbytte af Licens Afgiften. […]

En af de mange bedrøvede Krystallyttere.”

Teknikken har udviklet sig enormt siden 1925, og det har tonen også – folk er ikke nær så høflige, når de beklager sig i dag.