Radiomagasinet 1923 og Radio Uge-Revue 1925

Jeg fik brev fra fortiden i dag. I kuverten var der to af min fars gamle blade, Radiomagasinet nr. 6 fra 1923 og Radio Uge-revue nr. 34 fra 1925.

Højttaler-reklame 1925

Herover ses en annonce fra et af bladene, som henvendte sig til radioamatører i krystalradioens tid. De indeholder tekniske artikler, men også skarp debat, selvom skribenterne bruger ord som ”ærede”, ”ærbødigst” og ”med højagtelse”.

Bladene er ikke i særlig god stand, men hvad kan man forvente efter så mange år og et par ture over Atlanten? Det er morsom læsning både pga. sprog og tidsånd. Fx kan man læse følgende i Radio Uge-Revue side 865:

Krystalmodtagning i Norge

Signe SøbergRuth Søberg

Ovenstaaende to billeder, som jeg fik lejlighed til at optage under et af mine sidste amatør-interviews i Norge, giver i al deres enkelhed et ganske karakteristisk indtryk af norsk friluftslytning. Til venstre ses den lovende, unge pianistinde frk. Signe Søberg, som navnlig ynder lidt god musik til aftenkaffen, medens den mere prosaiske del af programmet overlades til hendes ældre søster, frk. Ruth, som ses på billedet til højre, lyttende til et foredrag om idrættens betydning for ungdommen.

P.O. Langballe

Norsk friluftslytning!

De omtalte unge damer må være Signe og Ruth Søberg, som iflg. folketællingen fra 1910 (p. 73) var født i 1908 og 1905.

Min far var ivrig radioamatør i sine unge år. Han blev født i 1920 og må derfor have fået bladene, da de var nogle år gamle. I dag hører de vel nærmest til på et museum, men jeg morer mig over at have dem til låns.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening tjente en arbejder 1,36 kr. i timen i 1923, og Radiomagasinet kostede 50 øre ved sin udgivelse den 1. marts samme år.

 

5 thoughts on “Radiomagasinet 1923 og Radio Uge-Revue 1925

  1. Pingback: Læserbreve om Ryvang Radio år 1925

  2. Ellen

    Det er altid interessant at læse disse gamle ting.
    Det er nu ikke helt ved siden af, at et magasin kunne koste så meget i forhold til timelønnen – de dyreste magasiner i dag koster op omkring 1/3 af min timeløn. Som ikke hører til de laveste… men selvfølgelig er der masser af ting, som ikke umiddelbart er sammenlignelige.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er både interessant og sjovt, og så sprudler bladene af pionerånd og begejstring over den nye teknik!

      Radiomagasinet er på 18 sider med nogle få rasterbilleder, og på forsiden står “RADIO” med store røde bogstaver over “MAGASINET” med sorte (som resten af teksten). Med blysats osv. har det sikkert krævet lige så meget arbejde som et af vor tids farvestrålende magasiner, som er sat op med avancerede DTP-programmer. 🙂

      Svar
  3. Eric

    Der er flere herlige annoncer, og der kan godt blive til et par blogindlæg mere 🙂

    Du har selvfølgelig ret i dine betragtninger om industri og produktivitet, men en faktor 100 på 100 år er alt for meget! Hos Danmarks Statistik er der forbrugerprisindeks tilbage til år 1900 (indeks 100). Fra 1923 til 2010 er forbrugerpriserne steget 2.614 % (altså en faktor 26). Dansk Arbejdsgiverforening oplyser en timeløn til 190,29 kr. i 2006, og runder man det op til 195 kr., er det en stigning på 14.238 %

    Selv hvis man bruger mindstelønnen på 103,15 kr., er stigningen over 7.000 %. Men forbrugerprisindekset dækker jo over meget andet end blot brød og wienerbrød 😉

    Svar
  4. Donald

    Sikke nogle perler, Norsk Friluftslytning, ja. Godt at din far har gemt dem, og godt at de kan ses på din weblog nu. Den højtaler annonce skal jeg have kopieret 🙂

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vores priser idag ikke kan sammenlignes med dem for 100 år siden uden visse forbehold. Der er så mange ting, som er blevet billigere af industri-mæssige grunde, og vi kan få avanceret teknik i form af en flydende håndsæbe i plastic-flaske med “pumpe” for næsten ingen penge.

    Prisen på brød og timelønnen burde være mere retningsgivende. Jeg kan ikke huske, hvad jeg fik på mit første job som cykelbud i 1957, jeg tror det var 20 kr. om ugen, omsat til timeløn måske 1 kr. Et halvt birkes kostede vel en krone dengang. Min mor tjente ca.350 kr. om måneden ca. 1954 – svarende til ca. 3 kr. i timen, men det var bestemt ikke en høj løn.

    Min far indprentede mig som barn, at man i hans barndom (1902 fremefter) kunne få en overskåren (wienerbrød) for 2 øre, de dyre for 5 øre.

    Som en tommelfinger regel plejer jeg derfor at sige: Priser skal ganges med 100 for de sidste 100 år, og priserne i 50’erne svarer til 1/50-del af priserne idag.

    Men det er faktisk lavt sat, måske er det en faktor 150 og faktor 100 for midten af 1900-tallet.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.