Om at tage sig sammen, til og ud

Jeg har heldigvis noget at tage mig til og behøver ikke tage mig sammen som de ledige, men det er aldrig hovedløst at tage sig til hovedet.

Skeletdynge - placeret i public domain af pdphoto.org

Så tag dig dog sammen mand! (foto fra pdphoto.org)

Hvis man tager et eller andet sammen, tager man det sammen med andre, medmindre det er sig. At tage sig sammen må man klare på egen hånd.

Man kan også tage noget ud – af klædeskabet fx – men at tage sig ud er noget ganske andet, og hvordan man tager sig ud kan afhænge af, hvad man tog ud af klædeskabet, og det kan igen have betydning for, om man bliver udtaget.

Man kan tage til mangt og meget, men hvis man ikke har noget at tage sig til i to år, er det noget skidt, for så mister man retten til dagpenge. Det er et af VKO’s tiltag.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at op mod 18.000 vil miste dagpengeretten i juli 2012. Mange vil heller ikke kunne få kontanthjælp.

Det kan regeringen ikke tage sig af. Venstres Ulla Tørnæs mener nemlig, at tallet bliver lavere, fordi de arbejdsløse vil søge job bredere, når deres dagpengeperiode er ved at udløbe.

Der er altså jobs nok – man skal bare tage sig sammen og søge bredere. Det gælder sikkert også de 1400 arbejdsløse på Bornholm, som sikkert alle skal bredsøge de samme 25 ledige jobs nogle gange om ugen, så kontrollen har noget at tage sig til.

Jeg har heldigvis noget at tage mig til og behøver derfor ikke tage mig sammen på den måde, men det er aldrig hovedløst at tage sig til hovedet, og man kan gøre det sammen.

9 thoughts on “Om at tage sig sammen, til og ud

  1. Per Henrik Rasmussen

    Som min gamle moder altid siger :
    Det er godt at ha´ noget til gode,bare det ikke er øretæver.
    Så får vi ikke snart tøjret hjorten venter der nok endnu en økonomisk lussing eller to.
    Og så lige en under bæltestedet :
    Ti tag i skridtet er bedre en ti skridt på taget.

    Svar
  2. Per Henrik Rasmussen

    Apropo “working poor” kan jeg varmt anbefale at se dokumentar filmene
    “Inside job” og “Capitalism a love story”.
    Så skulle ingen vist være i tvivl om at det er en rigtig dårlig ide at efterligne den kynisme der ligger bag USA´s ultraliberalistiske tilgang til økonomi.

    http://topdocumentaryfilms.com/capitalism-love-story/
    http://www.youtube.com/watch?v=iFfTcAcGjcU
    http://blog.politiken.dk/lunde/2011/03/30/se-inside-job-hvis-du-vil-forsta-finanskrisen/

    Svar
  3. Donald

    Da du har kategoriseret indlægget som samfund og økonomi, kan jeg forstå at du også er meget vred over at liberale og konservative (og især Hjort) har karakteriseret arbejdssituationen sådan, at “de ledige bare skal søge og se at tage sig sammen”.

    Det er også i mine øjne en forfærdelig uproduktiv attitude, den mand har anlagt, og dog ved jeg at der i nogle få tilfælde kan optræde nogle “tage sig sammen og ud” fænomener. Jeg tror at man i gamle dage d.v.s. før 1970, havde arbejdsformidling i fagforeninger, som skubbede lidt til medlemmerne. Efter at det blev taget fra fagforeningerne, var der pludselig en slags ged i systemet. Regeringer og Stålvalseværket havde importeret billig tyrkisk arbejdskraft, men også andre flyttede til DK og ca. 1977 troede jeg ikke mine egne ører da en ung, begavet mand fra en kultur udenfor den europæiske sagde til mig, den unge aftenskolelærer, at det var alt for besværligt at køre taxi, og det var godt nok at få understøttelse. Jeg foretog en “ad hoc” undersøgelse og fik et 14-dages afløserjob som chauffeur.

    Lige nu har vi som du skriver 25 job til 250 ansøgere sådan ca. og det er fandeme ikke sjovt. Jeg søgte job i 1990 og var en af 225 ansøgere, men jeg var nummer to i ansættelse-prioritet. Det fik jeg først at vide mange år senere! Det var bestemt ikke et drømmejob, det andet, jeg fik, det bevirkede faktisk at jeg var lige ved at måtte gå fra hus og hjem.

    Svar
    1. Eric

      Kort og fyndigt finder jeg det mageløst kynisk, at man bevidst skubber tusindvis af mennesker ud i social katastrofe, hvor de må gå fra hus og hjem (hvis de da kan sælge).

      Jeg tror ikke på dumhed eller uvidenhed, og når de fx siger: “vi har ikke råd til…” er det en skræmmende eksklusiv definition af “vi”.

      Indtil det modsiges af handling, kan man kun få det indtryk, at de bevidst stiler efter et proletariat af working poor som i fx U.S.A. Desværre.

      Svar
      1. Donald

        Ja, jeg har også den opfattelse at der er et politisk ønske om en fattig underklasse. Den idé har rødder langt tilbage. Svensk overklasse ønskede at få arbejdskraft til Nordsverige og udstykkede så små lodder, at de var sikre på at folk også måtte søge arbejde. Det samme var tilfældet på Samsø i en lidt anden målestok. Fra Samsø stammer den første Husmandsforening, så vidt jeg ved.

        Den nutidige version ligger klart i de udtalelser om større dynamik ved større ulighed, som flere ministre har forsøgt sig med.

        Jeg har også korset mig over “vi har ikke råd”, men jeg havde ikke set den vi/de skelnen, som den jo indeholder – for dem, der må gå fra hus og hjem, ville selvfølgelig være meget bedre tjent med en økonomisk støtte. Jeg tror faktisk også at samfundet som helhed ville være bedre tjent med mange velhavende, sunde økonomier der har overlevet p.g.a. støtte. Skal vi være ærlige, vil der også være nogen, der vil falde igennem uanset om der bliver billige lån eller ej.

        Svar
        1. Eric

          Samklang.

          Det med Sverige og Samsø vidste jeg ikke – interessant. Der vil altid være nogen, der falder igennem, og hvis man spænder ben, går det kvikkere 🙁

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.