Tag-arkiv: Kufferter

Rejse med forhindringer

Vi landede næsten rettidigt i Athen lørdag 15:10. Det gjorde kufferterne ikke. Vi og flere andre ventede længe forgæves, mens båndet bare kørte rundt og rundt med de samme få kufferter, som nogen sikkert savnede.

Tandbørste og -pasta

Tandbørste og -pasta

Det har vi prøvet før, og som tidligere var det mere end svært at få personalet ved bagageskranken i gear. De slog det hen, trak på skuldrene og sagde, at vi skulle vente, til solen blev grøn.

Vi havde ventet længe nok, så jeg tog resolut nødstop på båndet, hvilket burde vække nogen, og så gik vi til skranken for at sige, at båndet var stoppet uden nye kufferter. De måtte reagere.

To damer var kommet os i forkøbet, og det tog for evigt, men omsider var der reageret. Damerne skulle udfylde formularer, og bagefter skulle det hele mejsles ind i et EDB-system, som må være oldgræsk.

Læs resten

Kufferterne kom hjem

De forsvundne kufferter blev leveret i dag, og alt var intakt – også den flaske Metaxa vi fik som gave på Leros.

Kuffertmærker

I morges kl. 04:52 blev jeg vækket af en SMS, der tikkede ind fra WorldTracer:

”Your items have been received at their destination.”

Hvor informativt. Var destinationen Aalborg, Athen eller Timbukto? Bagagen stod i hvert fald ikke uden for hoveddøren.

Kl. 12:46 blev jeg ringet op af en chauffør, der ville aflevere kufferterne om ca. 10 minutter. Vi aftalte, hvor han skulle stille dem – de skulle jo ikke stå og glane uden for hoveddøren og så i regnvejr.

Mig bekendt er kvarteret ikke kriminelt belastet, men man ved jo aldrig, så jeg tog tidligt fri. Missen skulle ikke stå med det store ansvar, og hvis han hvæssede klør på en kufferttyv, ville vi sikkert være erstatningspligtige.

Kufferterne ventede på det aftalte sted, og alt var intakt. Både missens klør og den flaske Metaxa vi fik som gave på Leros. Den var nu også pakket ind som til en Nordpolsekspedition, men vi ved jo, hvordan de smider med kufferterne i lufthavnene.

På kuffertmærkerne ser det i øvrigt ud til, at Lost & Found’s personale i Athens lufthavn havde ret, da de sagde, at der ikke havde været bagage med flyet.

Det lød uhyrligt, syntes jeg dengang, men på hver kuffert var der to tags med Athen som destination (se billedet ovenfor).

Den til venstre har datoen 29. september og flynummeret OA31, som var det fly, vi var med. Den til højre er dateret den 30. september og har flynummeret OA33 plus teksten ”Rush”.

Af de andre mærker kan jeg se, at bagagen blev sendt fra Athen via København til Aalborg i går, og så har vi altså modtaget den i dag. Systemet har altså virket, da det var gået galt.

Hvorfor kufferterne ikke kom på flyet første gang er helt ubegribeligt. Lufthavnshuset på Leros er ikke større end en nedlagt, dansk landsbystation, og der er så få ansatte, at rollefordelingen burde være klar.

Men man skal aldrig tage noget for givet, så mon ikke vi holder øje næste år?

/Eric

Hjem fra Leros

Ugen igennem har vejrudsigten ændret sig mange gange. Vi var nervøse for at blæse inde på Leros, men flyet fløj, og af sted kom vi.

Helle med killing

Det var gode dage på Leros, og vi fik os en lille veninde.

En cyklonagtig storm, som grækerne har døbt Zorba, havde ugen igennem truet med at lade os strande på Leros, men vejret var smukt lørdag morgen, da vi lettede.

Det ændrede sig, da vi nærmede os Athen. Vi kom ind i et tykt lag grå skyer, og den lille propelmaskine hoppede og faldt, som fløj den på trampolinbenzin.

Den sommerklædte kvinde på den anden side af midtergangen var rædselsslagen.

Da vi kom under skyerne, kunne man se, at det havde regnet meget, men der var tørvejr, da vi landede. Det ændrede sig siden til massiv regn. Zorba havde nået Athen.

Den forsvundne bagage

Det plejer at gå hurtigt med at få bagagen, det er jo et lille fly, men ikke denne gang, og det var godt, at vi havde god tid før rejsens andet ben, Athen – München.

Der var vel omkring 25 passagerer, hvoraf ca. 10 havde indtjekket bagage. Vi ventede en time, til vores fly forsvandt fra skærmens oversigt. Ingen havde fået deres bagage.

Læs resten