Om vejret på Tenerife i december og hvordan man uventet kan blive ejer af en ny læderjakke, når man er i feriestemning.
Jeg laver kaffe og sætter mig ud på altanen kl. 7. Der er buldermørkt og koldt – højst 10-15 grader. Jeg har trøje på og putter mig under et tæppe.
Da solen vrister sig fri af bjergryggen en god time senere, slår varmen ned som smedens hammer. Det er nok lidt som i ørkenen, for når solen går ned ved 18-tiden, bliver der hurtigt køligt.
Brændingen langs promenaden er kraftigere end i går. Oceanets tunge dønninger ender deres lange rejse med at banke sig til høje skumsprøjt mod de sorte lavaklipper. Det er et dårligt sted at få landkending, hvis man sidder i en redningsbåd.
Vi styrer mod den gedigne læderhandel, hvor den hvide læderjakke stadig hænger udenfor. Det var den (og prisen), Helle fattede sympati for, men ved nærmere eftersyn synes hun nu, at den ser brugt ud, og måske er det slet ikke ægte læder.
Vi siger ”Hola!” med stumt H til indehaveren og suges ind i butikkens intense læderduft. Der er intet indlysende alternativ til den hvide jakke, men der hænger sørme nogle læderjakker, som ser ud til at passe mig.