Vi har bøger fra kælder til kvist. De er som børn, der aldrig flytter hjemmefra, som gamle venner vi ikke nænner at sparke ud.
Det er passionen for at læse, der gør det. Der er bogreoler fra kælder til kvist. På mange af hylderne står litteraturen opmarcheret i to rækker, og der ligger bind oven på bind, hvor de hører hjemme alfabetisk, men hvor der ikke er plads.
Der er stabler af paperbacks på en stol i udestuen, og der er kogebøger i en plastickasse. Var det ikke for det øvrige indbo, ville hjemmet ligne et antikvariat.
Jeg aner ikke, hvor mange der er, men gætter på nogle tusinde. Der er bøger til enhver sindstilstand og grad af underholdningsbehov. Der er værker, jeg endnu ikke har læst, og så er der dem, jeg har læst en eller flere gange.
Hvad er en god bog?
En bog er god, når jeg har læst den mere end én gang eller tror, jeg vil læse den igen. Og det er nok pladsproblemets kerne, nemlig at der er for mange, jeg tror vil blive læst igen.
For et par år siden (eller er det mere?) tog jeg mig sammen og lugede ud med hård hånd. Jeg gik benhårdt frem efter devisen:
Er det en bog, du vil læse igen?
Var svaret nej, røg den ud. Det vil sige, det gjorde den ikke. De frasorterede bøger ligger stadig i to meget store papkasser i et kælderrum og venter på dommens fuldbyrdelse.
Og som herreløse katte, der trænger til et godt hjem, kommer der nye bøger til hele tiden. Når blikket glider hen over de bugnende reoler, må jeg erkende, at jeg snart skal have fundet en stor papkasse mere.
Jeg vil fylde den modvilligt og give et undskyldende håndtryk til hver enkelt forfatter. Som trøst vil de komme på aftægt i kælderrummet, hvor vinene venter på, at det bliver deres tur; men med dem er der sjovt nok aldrig pladsproblemer.
