Tag-arkiv: Læse

Skolereform – tro, viden og læring

11 svar
Lad lærdommen blomstre

Lad skolen blomstre

Hvordan bliver ungerne bedre til at læse og regne? Jeg ved det ikke, men jeg er glad for, at jeg ikke skal starte i den nye folkeskole.

Måske er vejen frem flere timer, mere fysisk aktivitet og lektiehjælp. Jeg ved det ikke.

Det virker heller ikke til, at politikerne ved det. Deres beslutninger synes båret mere af tro end viden. Som dengang Brian Mikkelsen sagde, at de borgerlige havde den holdning, at straf hjælper (mod kriminalitet).

Holdning, tro eller viden – jeg er bare glad for, at jeg ikke skal starte i skolen, og  at jeg ikke har børn, der skal.

Jeg var sikkert en atypisk elev, for når jeg fik fri fra skolen, kastede jeg mig ikke over lektierne som det første, nej jeg lavede alt muligt andet. Hvad det alt muligt andet var, ændrede sig med alderen, men det havde ikke noget med skolen at gøre.

I skolen brød jeg mig slet ikke om gymnastik, som fysisk aktivitet hed dengang, når den var skemalagt. Jeg har ikke boldøje, blev altid udtaget sidst og fik næseblod, når pulsen blev høj.

Læs resten →

Bøger i massevis til ferien

6 svar

Jeg tager et helt bibliotek med på ferien, men skal ikke betale overvægt af den grund. Gratis e-bøger til den bærbare vejer nemlig ikke noget.

Når jeg skal på ferie, er læsestof det tilbagevendende problem. Hvad jeg skal tage med? Det skal være noget, jeg gider at læse, der skal være nok til hele ferien, og samtidig må bøgerne ikke veje for meget.

Det problem er nu løst én gang for alle: På den nye mini-bærbare ligger ca. 550 mb bøger af 274 forskellige forfattere. Alt downloadet gratis fra Project Gutenberg.

Nu kan jeg svælge i verdenslitteraturen! Jeg kan tage til skatteøen med Stevenson, og jeg kan lege Robinson Crusoe en fredag. Jeg kan jagte vilde hvaler med Melville og sige ”Apport!” til Baskervilles hund. Jeg kan terpe jungleloven med Mowgli og slynge mig i lianer gennem Tarzans samlede værker.

Måske tager jeg på krydstogt med Odysseus og læser Herodots historie, mens jeg slapper af på dækket. Vil han have mig til at ro, kan jeg i stedet tage på jordomsejling med kaptajn Cook eller søge min egenarts oprindelse med Charles Darwin ombord på Beagle.

Jeg kan sværme med Rosseau og grine saftigt med Boccaccio. Jeg kan sågar bære Brontë op til Telendos’ stormfulde højder, men der sætter jeg nok grænsen. Så hellere banke nogle gallere sammen med Cæsar eller svinge kården med Dumas.

Jeg medbringer kort sagt digitale dynger af klassikere; men jeg skal nok have én rigtig bog med. Det er nemlig for ubekvemt at ligge i sengen med en bærbar.

Relateret:

Bøger, bøger, bøger

9 svar

Vi har bøger fra kælder til kvist. De er som børn, der aldrig flytter hjemmefra, som gamle venner vi ikke nænner at sparke ud.

Det er passionen for at læse, der gør det. Der er bogreoler fra kælder til kvist. På mange af hylderne står litteraturen opmarcheret i to rækker, og der ligger bind oven på bind, hvor de hører hjemme alfabetisk, men hvor der ikke er plads.

Der er stabler af paperbacks på en stol i udestuen, og der er kogebøger i en plastickasse. Var det ikke for det øvrige indbo, ville hjemmet ligne et antikvariat.

Jeg aner ikke, hvor mange der er, men gætter på nogle tusinde. Der er bøger til enhver sindstilstand og grad af underholdningsbehov. Der er værker, jeg endnu ikke har læst, og så er der dem, jeg har læst en eller flere gange.

Hvad er en god bog?

En bog er god, når jeg har læst den mere end én gang eller tror, jeg vil læse den igen. Og det er nok pladsproblemets kerne, nemlig at der er for mange, jeg tror vil blive læst igen.

For et par år siden (eller er det mere?) tog jeg mig sammen og lugede ud med hård hånd. Jeg gik benhårdt frem efter devisen:

Er det en bog, du vil læse igen?

Var svaret nej, røg den ud. Det vil sige, det gjorde den ikke. De frasorterede bøger ligger stadig i to meget store papkasser i et kælderrum og venter på dommens fuldbyrdelse.

Og som herreløse katte, der trænger til et godt hjem, kommer der nye bøger til hele tiden. Når blikket glider hen over de bugnende reoler, må jeg erkende, at jeg snart skal have fundet en stor papkasse mere.

Jeg vil fylde den modvilligt og give et undskyldende håndtryk til hver enkelt forfatter. Som trøst vil de komme på aftægt i kælderrummet, hvor vinene venter på, at det bliver deres tur; men med dem er der sjovt nok aldrig pladsproblemer.