Danskernes blodtørst afspejles i sproget. Dansk er nemlig fuld af skud og skyderier, som gør det svært for fredelige udlændinge.

Dertil kommer manglen på logik. ”Skudhold” betyder fx ikke våbenhvile eller noget lignende fredeligt, men derimod at afstanden er kort nok, til at man kan nedlægge byttet.

I fodbold er et langskud ganske logisk et langt skud, men selvom det går i nettet, er det ikke et skudsmål, og det er heller ikke et påskud, selvom det er skud på mål.

Forvirringen bliver ikke mindre af, at det ikke er et udskud, når målmanden sparker bolden ud. Udskud er heller ikke det modsatte af indskud.

Indskud er noget man betaler, når man lejer en lejlighed, eller hvis man skyder penge i en bank. Så er man indskyder, men man udskyder ikke, når man trækker pengene ud igen.

”Udskud” er en nedsættende betegnelse for folk, der ikke har råd til indskud, og termen bruges fortrinsvis af de arveligt velhavende, som ikke fordærves af lediggang.

Tilskud er danskerne helt vilde med. Får de et barn, er det sidste skud på stammen, men sønner er ikke nødvendigvis skydebrødre.

Hvis der er noget, man ikke kan få eller ikke vil have, skyder man en hvid pind efter det. Det gælder også på magtens tinde, hvor man har skudt en Pind efter integrationen.

Så nu snurrer Pind på en taburet i integrationsministeriet og skyder folk ting i skoene og kalder dem idioter, hvis de har lagt puberteten bag sig og fået overskud af forstand på noget.

Om det så er værre end tidligere kan diskuteres. En tidligere kulturminister udskød kulturen med kanon, og trods vildskud var det hårdt for målgruppen.

Snart er det Skt. Hans og sæson for hekseskud, og hvis man har svært ved skyderierne i det danske tungemål, er mit bedste råd at bruge en skydelære.