Tag-arkiv: Poul Paghs Gade

Cykeltur og gadekunst i Aalborg

Vejret i går var perfekt til en cykeltur, og vi så Helles gamle skole, Skudehavnen og nogle af gavl- og murmalerierne i Aalborg.

Kaffe uden for Street Food

Vi får en kop kaffe uden for Street Food i Skudehavnen

Det er en del år siden, at Helles skole i Poul Paghs Gade lukkede som folkeskole, og hun ville gerne se den igen, nu hvor den er lavet om til lejligheder.

Hovedbygningerne ligner det, jeg kunne huske: Beskidte gulsten og tung klodsarkitektur. Den gamle skolegård kunne være beboernes grønne område, men er asfalteret parkeringsplads med opmalede båse.

Hvor der var toiletter, står der nu affaldscontainere. Drikkekummen har fået ”låg” på; det er givetvis billigere end at fjerne den. Et lidt forstemmende helhedsindtryk, men nogen har i det mindste fået et sted at bo, og et af de store kastanjetræer er bevaret.

Poul Paghs Gade ligger i Vestbyen, så mens vi voksede op, var den geografiske afstand mellem os beskeden, men vi mødtes først på universitetet, langt fra barndomslandet.

Mod vest

Læs resten