Hvad man kan få en torsdag til at gå med i Siracusa på Sicilien.
Med kufferten forsvandt også min skuldertaske. Den har trofast transporteret mit pibetøj gennem mange år, men siden ankomsten til Sicilien har jeg måttet bruge en plastikpose.
Det har optaget en hånd og er ikke ideelt. Vi går derfor på markedet, hvor der er en stand med alskens tasker.
Skolebørn i Via Roma
Forinden smutter vi dog lige indenom Colors of Benetton på modestrøget, for at se om de har en pullover. Det har de, men farverne skriger og vil sikkert give hovedpine.
Standen på markedet har adskillige skuldertasker, men jeg er ikke tilfreds og hader i øvrigt at prutte om prisen, som sikkert er for høj. På mit forslag går vi derfor over broen til fastlandet.
Trafikken er heftig og osende, og undervejs må vi vente, mens et par lastbiler med kran løfter store ting ned på fortovet. De, der tager imod, kæmper, for at det ikke skal vælte, og det ser lidt farligt ud. Vi slipper forbi i en pause.
Minsandten om ikke der er en forretning, som sælger skuldertasker, og en af dem er perfekt i størrelsen.
Kvaliteten kunne være bedre, men hvad kan man forvente for 7 €? Der er også nogle pullovers, men de er i 100 % kunststof.
På vej tilbage gør vi holdt ved en lille tøjbutik, hvor der ligger en strikket pullover i vinduet. Vi går ind, og en meget gammel dame siger ”Buon giorno”. Hun er lille og krum og har stort hennahår, som blegner ved rødderne.
Jeg forklarer på hakkende italiensk, at jeg søger en pullover, og hun vækker den mindst lige så gamle mand af dvalen bag skranken.
Med besvær kommer han op at stå og krabber sig hen til en reol bagerst i lokalet. Med endnu større besvær får han bøjet sig ned, så han kan fiske nogle trøjer frem fra en af de lavere hylder.
En af dem går an. Jeg spørger lidt dumt, om de tager VISA, og betaler så kontant. Derefter går vi hjem til frokost og siesta.
Ved femtiden går jeg hen til den lille købmand, og på vejen bestiller jeg bord på den franske bistro, Le Vin de L’assassin, som vi kalder ”vinmorderen”.