Tag-arkiv: Riga

Gråvejr, brosten og museer i Riga

Riga må være et populært weekend-feriemål for svenskere, for der var en del til morgenmaden i dag, og buffetens champagneglas blev revet væk.

Efter nattens regn hang der en grå gus over byen. Der var koldt, og selv ved titiden var gaderne stille i centrum. Stilheden er sikkert udtryk for, at det ikke er her, de lokale shopper.

Gråvejr i Riga

Vi dappede rundt og frøs med anstand, og det slog mig, at det mest karakteristiske ved Riga ikke er jugendstil og flotte huse, men hvor ufattelig mange brosten der ligger i gaderne.

Brosten

Der er flade og veltilpassede granitsten af nyere dato, og så er der de toppede og irregulære, som har ligget her siden fortiden. I betragtning af hvor meget brostenene fylder i gaderne, fylder de meget lidt i guidebøgerne.

Stenene gør, at Riga bestemt ikke er en by for stilethæle, og selv fornuftigt fodtøj giver ømme fødder på rekordtid.

Læs resten

Drageblod og bjørn på i Riga

Vi har været dygtige turister i dag. Vi har travet og fotograferet, set krukker med drageblod og arsenik, og så fik Helle en bjørn på.

Efter siestaen gik vi ud bevæbnet med paraplyer, og straks vi kom på gaden, faldt luftfugtigheden radikalt. Jeg havde også taget kameraet med, det store altså, for regn eller ej ville jeg have nogle billeder.

Byggemodning

Bygge- eller nedrivningsmodning?

Men det er altså besværligt at fotografere, når kameraet er i taske pga. regnfrygt, og man samtidig skal håndtere paraply og trække handsker af og på. Så i regnens fravær blev Helle forfremmet til paraplybærer.

Vi har fundet en listig café, som serverer lækre panini (italienske sandwich). Sådan en lun panino er en god, let frokost, som ikke spolerer appetitten i generationer.

Læs resten

Marked med mere i Riga

Markedet i Riga er enormt: 5 luftskibshangarer fyldt med kød, fisk, fjerkræ, grøntsager, tøj, tasker og hvad ved jeg. Her er ingen varemangel.

Facade i RigaHotellets morgenbuffet omfatter boblevin opskænket i champagneglas. Det springer vi nu over – det bliver så dovent af at stå.

I går stilnede finregnen af ud på eftermiddagen. Ifølge meteorologerne skulle det vist slet ikke regne, så den tekniske forklaring er nok, at luftfugtigheden er så høj, at den kondenserer til dråber i lav højde.

Vi spiste rigtig godt på en italiensk inspireret restaurant, Domini Canes, som betyder noget i retning af Herrens Hunde. Hvorfor man giver en restaurant sådan et navn, når den ikke serverer hund, er mig uklart.

Til forret fik Helle kantarelsuppe med pift af ost, og jeg fik et tårn af røget laks med kartoffelrösti m.m. Til hovedret ovnstegt lammeskank, supermørt og velsmagende. Tilbehøret var bl.a. kogt rødbede i både, gulerødder, asparges og en gulerodsmos lavet af gulerødder kogt i bouillon.

Den unge tjener var yderst beleven. Beleven er vist desværre ved at glide ud af sproget, fordi der så sjældent er anledning til at bruge det, men her er det helt på sin plads.

Det sted kan vi godt anbefale – det ligger i Skarnu Ilea lige over for kirken. Bordbestilling tilrådes.

Markedet

Læs resten