Tag-arkiv: Bjørn

Drageblod og bjørn på i Riga

Vi har været dygtige turister i dag. Vi har travet og fotograferet, set krukker med drageblod og arsenik, og så fik Helle en bjørn på.

Efter siestaen gik vi ud bevæbnet med paraplyer, og straks vi kom på gaden, faldt luftfugtigheden radikalt. Jeg havde også taget kameraet med, det store altså, for regn eller ej ville jeg have nogle billeder.

Byggemodning

Bygge- eller nedrivningsmodning?

Men det er altså besværligt at fotografere, når kameraet er i taske pga. regnfrygt, og man samtidig skal håndtere paraply og trække handsker af og på. Så i regnens fravær blev Helle forfremmet til paraplybærer.

Vi har fundet en listig café, som serverer lækre panini (italienske sandwich). Sådan en lun panino er en god, let frokost, som ikke spolerer appetitten i generationer.

Læs resten