Vi har været dygtige turister i dag. Vi har travet og fotograferet, set krukker med drageblod og arsenik, og så fik Helle en bjørn på.
Efter siestaen gik vi ud bevæbnet med paraplyer, og straks vi kom på gaden, faldt luftfugtigheden radikalt. Jeg havde også taget kameraet med, det store altså, for regn eller ej ville jeg have nogle billeder.
Bygge- eller nedrivningsmodning?
Men det er altså besværligt at fotografere, når kameraet er i taske pga. regnfrygt, og man samtidig skal håndtere paraply og trække handsker af og på. Så i regnens fravær blev Helle forfremmet til paraplybærer.
Vi har fundet en listig café, som serverer lækre panini (italienske sandwich). Sådan en lun panino er en god, let frokost, som ikke spolerer appetitten i generationer.
Derfra gik turen til det farmaceutiske museum, eller apotekermuseet skulle man måske snarere kalde det. Vi så et tilsvarende i Krakow, og det var overraskende spændende.
Apotekermuseet i Riga (klik for større billede)
Museet i Riga er mindre, og to ældre damer bestyrer butikken. Der er krukker til drageblod og arsenik og en cobra i sprit, så det er morderlig interessant.
Vi rundede slottet, men det renoveres og er ikke særlig spændende. Nu var fødder og ryg ved at trænge til hvile, så vi faldt ind på en kaffebar, hvor Helle fik en bjørn på.
På vejen hjem stak vi hovedet indenfor hos Domini Canes for at reservere bord til i aften. Det kunne vi godt, hvis vi kunne være færdige til kl. 21, hvor der kommer et stort selskab.
Så vi reserverede bord til 18:30. De har konfiteret and på menuen, og det frister. Vi når det nok, og om galt skal være, kan vi få dessert og den slags et andet sted, og her tænker jeg ikke på hotellets full body massage med chokolade.
Det er slet ikke let at styre både paraply, kamera i taske og handsker; det var fornuftigt at udnævne Helle til paraplyholder.
Jeg har været på det medicinsk historiske museum i København. Jeg tror, det minder lidt om jeres museum fra i dag. Jeg synes altid, det er spændende at kigge på den slags.
Sikke en flot isbjørn, der er lavet i Helles kaffe. Det kan min lokale café ikke gøre efter.
Fortsat god tur. Det hyggeligt at læse med undervejs.
Bjørnen i Helles cappuccino er slet ikke til at stå for. Hendes flotteste, ever!
Jeg må sige, at døren virker mere interessant end museets indhold. Men nu er jeg heller ikke så meget til farlige dyr på flaske. Interessant, at man stadig har et vist forfald i Riga. Det tyder på, at byen endnu ikke har udviklet sig til den rene turistfælde.
Museets indhold er en tidskapsel, og det er som regel sjovt – at tænke sig, at nogen har gemt på alle de gamle ting.
Der er stadig en del gamle ruiner i Riga. Det tager tid og koster penge. Lige over for hotellet ligger et nyt lejlighedskompleks. Det er nydeligt og rummer vel omkring 15 lejligheder, som alle står gabende tomme.