Tag-arkiv: Søgeord

Sære Internetsøgninger 2012

De fleste søgetermer, som ledte folk til mine sider i 2012, var fornuftige og faktasøgende. Der var ikke så mange ”syrede” søgninger som tidligere, men det er nok snarere udtryk for, at søgemaskinerne er blevet bedre.

Alligevel er der nogle, som kalder smilet frem. Der er de særeste stave- eller slåfejl som fx abelsinsalat, apelsionsalat og apelsisalat, hvor man må beundre Googles evne til at lede folk på rette spor alligevel, og så er der søgningerne, som – ja, se selv.

Jeg har bibeholdt den originale stavning, og mine kommentarer er i kursiv:

  • ”af klogskab bliver man” – Skadet?
  • ”aperitif på gril” – Glögg?
  • ”bar peterskirken” – Øv, den opdagede jeg ikke …
  • “can brits drink water in cyprus?” – Mange holder sig til alkohol.
  • ”cypern ligger langt fra danmark” – Ja.
  • ”den rigtige historie om blomsten og bien” – Jo, ser du, der var engang…
  • ”det afgørende er om man kan komme dertil” – Sagen i en nøddeskal.
  • “do places take credit cards in copenhagen?” – Nej, Danmark er et uland, hvor man kun bruger byttehandel (naturaløkonomi).
  • ”dreng falder i vandet på karlsbroen” – Jeg så ingen vandpytter, da jeg passerede.
  • ”er der myg på cyperen ?” – Ja, og hvis du spørger Helle, er de så store som flagermus.
  • ”er man topløs på agriturismo” – Der er ingen dress code.
  • ”fjern ørnenæse uden operation” – Prøv et billedbehandlingsprogram.
  • ”fremstilling af johannesbrød” – Man planter et træ, hvor solen bager.
  • ”græske øer rejser ingen adgang for børn” – Hørt!
  • ”gylp hvorfor” – Jo, ser du: Mænd er designet således, at…
  • ”hvad gør når naboens have gror til” – Har min nabo været på besøg?
  • ”hvad koster dansk øl i tjekkiet” – Hvem f… drikker dansk øl i Tjekkiet?
  • ”hvad sker der hvis man bliver kørt ned af en bil” – Man slår sig.
  • ”hvor kommer vandet fra + tenerife” – Fra oven.
  • ”hvor lang tager det at køre til prag” – Hvorfra?
  • ”hvor mange kan man være i et fly” – Rigtig mange hvis alle står op.
  • ”hvordan konverterer man til asetroen” – Svaret finder du her.
  • ”hvornår blev venedig opdaget” – I 2004.
  • ”hvornår skal vi spise” – Er du sulten?
  • ”i hvilket land ligger malta” – Malta.
  • ”jalousispjæld engelsk” – Endelig et fornuftigt spørgsmål. Det hedder ”damper”.
  • ”kan dem som har en blog se man besøger siden” – Nej da!
  • ”kan man klage over naboens skvaderkål” – Ikke hvis du er min nabo!
  • ”kan man køre til cypern fra danmark?” – Find Cypern på et kort.
  • ”kan man lave snaps på johannesbrød” – Sikkert, men sirup er vist mere almindeligt.
  • ”købe hus på kontanthjælp” – Velkommen til vores planet.
  • ”ligge minutter sekunder sammen” – Det lyder sørme hyggeligt.
  • ”må toiletpapir bruges på cypern” – Ja, heldigvis.
  • ”priser på parmesanost 36 år” – Prøv at søge på “parmesantik”.
  • ”retningslinjer for skrivening af døgnrapport” – 1. Der må ikke være stavefejl.
  • ”skat tog mine kontanter, skulle jeg ik ha en kvittering” – Jo, skandale!
  • ”slå plænen i adamskostume” – Lyder pikant.
  • “svinefedt i smøger” – Man skal høre meget…
  • “where does spring water come from in cyprus?” – Springs.
  • “who to call if you have no water in malta” – Jeg ville kalde på tjeneren.

Søg, og du skal finde. Dette var blot et beskedent udpluk.

 

Hvorfor er der varmt på Malta – og andre sjove søgeord

Her får du svaret på, hvordan man får sprøde sværd, hvordan man ligger sammen i Excel og andre spørgsmål, som har ført folk til disse sider.

Mange forskellige spørgsmål i Google har bragt gæster til min hjemmeside. Da jeg ikke er sikker på, at de alle fandt et svar, bringer jeg her et lille Q & A opsamlingsheat.

  • hvad bringer min fremtid – Jeg kan kun garantere én ting.
  • hvad ender den globale opvarmning med – Hjem-is får overskud og ejeren (Nestlé) betaler skat.
  • hvad er en skattelettelse? – Underskud på de offentlige finanser. Mere om emnet her.
  • hvad er græsk yoghurt ? – Et velsmagende mælkeprodukt som ARLA burde studere og tage ved lære af.
  • hvad årstid er colosseum lavet i – Dem alle.
  • hvem er chef for peterskirken – Det er et kardinalpunkt for den katolske kirke, at det skal være sådan et slags turnusjob.
  • hvem opdagede rom – Omstridt spørgsmål, men det var ikke Bacardi.
  • hvor er cybern – I cybernspace.
  • hvor er der varme lande – Halfdan Rasmussens ”Nede i de varme lande” fortæller os, at det er hvor de store løver går.
  • hvor er det mest centralt at bo i rom – I midten.
  • hvor langt er der fra montecatini terme til pizza – Du skal formentlig bare ned på hjørnet, men kan også få den bragt. Det er det samme i Pisa, som ikke er langt fra Montecatini Terme.
  • hvor stor skal lammekølle være til 20 personer – 3-4 gange større, og så er det ikke længere lam.
  • hvordan experterer man tekstfil til excel – Det kræver expertviden.
  • hvordan flytte estland – Det er en større opgave, som skal udbydes i licitation.
  • hvordan får man sprøde sværd – Med varmebehandling og den rette legering.
  • hvordan ligger man sammen i excel – Man lægger en meget stor skærm fladt på gulvet. Derefter kan man dele en celle. Alternativet er en projektor.
  • hvorfor er der varmt på malta, – For at kunne dyrke figenkaktus og lokke turister til.
  • hvorfor tage toget til aalborg, når man kan flyve billigere – For at få udgifterne til at slå til.
  • roms hemmelige skatte – Nix, hvis jeg plaprede ud her, var de ikke længere hemmelige.
  • sjæle som ikke er fra denne planet – Jeg henviser til NASA.
  • skulptur elefant med obeliks – Mig bekendt er der ingen elefantskulpturer med Obelix, men på Piazza Minerva i Rom står Berninis elefantskulptur, som har en obelisk på ryggen. Billede her.
  • spiser grækere katte – Nej, det er en misforståelse.

Er der andet, du er i tvivl om, så spørg bare, og jeg skal gøre mit yderste for at svare; men det kan godt være, at der går et års tid.

Sjove søgeord i Google

Her er nogle af de sjoveste søgetermer, som har ført gæster til mine sider, det sidste år. Jeg mangler nu kun ca. 19.000 i at være gennem dem alle.

Når man sidder forkølet og sikrer beskæftigelsen på papirslommetørklædefabrikken, skal man have tiden til at gå med et eller andet. Jeg satte mig til at kigge på de søgeord, som iflg. Google har sendt gæster til mine sider. Jeg mangler at gennemtrawle ca. 19.000, men der skal jo også være noget at lave i morgen.

  • hvad hedder hodestanden i cypern – Nakkesia?
  • hvid påfugl pasning – Ja, den skal i hvert fald fodres.
  • hvad koster det at være i napoli – Godt spørgsmål!
  • lidt generale fakta om venedig – Javel!
  • pompeii seværdigheder – Den største seværdighed siges at være Pompeji.
  • toiletpapir med reklame – Ja, hvad bliver det næste?
  • venedig offentlige toiletter – Ja, dem har jeg også ledt efter. Følger man skiltene, kommer man næsten hele byen rundt.
  • “cheap gourmet restaurants in copenhagen” – Jeg sporer en ubegrundet optimisme..
  • “hvem har betalt bendt bendtsens jagtture” – Ja, det ville jeg også gerne vide!
  • 1000 interesting facts about cyprus – Store forventninger.
  • aalborg nøgenbillede – Jeg vidste, at mit babybillede ville lokke husarerne til.
  • acne health resort – Uha, kan man være så hårdt ramt af acne?
  • adgang forbudt – Velkommen til!
  • anbefalet lufthavn tallinn – Jeg anbefaler den eksisterende.
  • at vrisse – Yes, du er kommet til den rette!
  • badedragt gennemsigtig – Beklager, det fører jeg ikke.
  • gennemsigtig underbukser – Heller ikke.
  • bageri havnebyen – Ja, hvis man ikke er så nøjeregnende med hvilken havneby, er der håb.
  • benzen bliver opdaget og historie – Ja, hvem drømmer ikke om berømmelse? Nå, du mente STOFFET benzen…
  • billig godt hotel venedig beskrivelse – Dream on!
  • bo billigt venedig – Dream on!
  • billigt cement – Cement er utrolig billig. Brug noget mere!
  • billigt rentefrit lån 2 år – Nix, prøv inde ved naboen.
  • blive klog – Her kunne jeg sige meget, men det ville være uklogt.
  • blæksprutteringe forstoppelse – Uha, det lyder ikke rart!
  • bongo bongo, prague – Yah, let’s dance!
  • bro holland – Dem er der rigtigt mange af…
  • brugt træfyr – Min far var udlært møbelsnedker. Nærmere tror jeg ikke, vi kommer.
  • brugt michelangelo espresso – Jeg er ikke helt med?
  • bucharest boy bus naked – Gris!
  • børsen ligger i kbh – Ja, det gør den vel.
  • easy to remember facts rome – Ligger i Italien, og det er der, romerne bor.
  • eftervarme induktionskomfur – Det er vel en umulighed?
  • er jeg klog nok til mensa – Afgjort ja. Klogskab er ikke et optagelseskriterium.
  • er reinkarnation bevist – Ok ja, masser af gange, tror jeg nok.
  • er tøj billigere i krakow? – End hvor?
  • erstatning fra mcdonalds for allergi – Det bliver svært. McDonalds har haft underskud siden de startede i Danmark for knap 30 år siden.
  • folk der er flyttet til canada for at arbejde – I modsætning til alle de andre som ikke gider løfte en finger.
  • forebyggende myggestik hjemmelavet – Lyder banebrydende. Jeg ville omgående tage patent.
  • færdigkøbt rødvinsovs – Nix, ikke her. Jeg bruger et skvat til sovsen og drikker resten.
  • ginger and fried dancing building prag – Det er Ginger og Fred, min ven 🙂