Tag-arkiv: Siracusa

Feriestart på Sicilien

For os var skærtorsdag langtorsdag. Først med fly fra Aalborg til Amsterdam 06:25, dernæst til Rom og herfra til Catania, hvor vi landede 15:40.

Solnedgang

Solen går ned i Siracusa

Rejsen til Siracusa var trættende, men flyene landede til tiden, og al bagage er i behold. I tagterrassens skygge var der 18,4° kl. 18:30.

Det er besværligt at komme til Siracusa med offentlig transport fra lufthavnen, så jeg havde bestilt kørsel, og Carmello ventede i afgangshallen med et BENTZEN-skilt. Der er ca. en times kørsel i bil, og 60 € er godt givet ud.

Carmello er vel omkring 25, og med sine stride, sorte skægstubbe og mørke solbriller ligner han ikke just en messedreng, men han korsede sig, når vi kørte forbi hellige steder.

Carmello taler ikke engelsk, og vi var trætte, så det blev ikke til megen snak, ud over at vejret var godt o.l.

Turen via motorvejen gik tjept, men faldt til sneglefart på indfaldsvejen til Siracusa. Carmello styrede rutineret uden om hullerne i vejen, og jeg betragtede de mange citronlunde på højre side og tænkte på, hvor mange flasker limoncello de mon kunne blive til.

Læs resten

Et sted vi holder af – Siracusa

I 2008 var vi på charterrejse til Sicilien, og en udflugt førte os til Siracusas gamle by. Det var kærlighed ved første blik.

Dengang vidste vi ikke, at det er nemt at tage toget fra Giardini Naxos, så vi valgte en bustur arrangeret af charterselskabet.

Den var halvdyr, og den unge guide ævlede non stop, men da vi havde 1½ time på egen hånd i Siracusas gamle by, følte vi os straks hjemme; det var kærlighed ved første blik.

Prægtige palazzi i værdigt forfald, krogede gader, gyder, piazzaer, porte – byen oser af historie og atmosfære. Den gamle by ligger på en forholdsvis lille ø, og det giver en slags intimitet.

Port i Siracusa

Den er ikke storslået som Venedig, den er mere luvslidt, men til gengæld er den meget ældre. Grækere grundlagde byen i 734 før vor tid, og den var en stormagt, længe før Rom førte sig frem. Siracusa var fx med til at banke Athen i den peloponnesiske krig.

Som en af mange historiske detaljer kan nævnes, at domkirkens søjler er fra et græsk tempel, som stod samme sted. Her kan man helt bogstaveligt føle historien.

Læs resten

En solrig 1. maj på Sicilien

Første maj er ikke officiel fridag på Sicilien, med den gamle by myldrede med familier og turister, som nød det gode vejr.

Altan

Typisk altan i Ortigia, Siracusas gamle by.

Her, onsdag morgen den 2. maj, er vejret gråt og trist med byger. Regnen vasker luften, og det hvide terrassebord er gulliggråt. Det er vel støv, vulkansk aske, fint sand fra Sahara og hvad ved jeg, som bæres oppe af den varme luft, til regnen kommer.

Anderledes godt var det i forgårs og i går med høj sol og svag vind. 1. maj er mig bekendt ikke en officiel fridag, men som i Danmark er der nok aftaler og tradition, for det myldrede med mennesker i den gamle by.

Sicilianerne, og vel italienerne som helhed, lader ikke en chance gå fra sig til at promenere med familien, vise børnene frem og snakke med venner, bekendte og familie.

De spadserer gerne side om side, måske går farmand i front med den mindste på armen, så de fylder, når gaden er smal som fx Via Cavour, der fører til/fra domkirkepladsen.

Familietempoet er sat efter de korteste ben, og det kan være svært at komme forbi. Især hvis der også er turistselskaber med førerhund.

Turister på udflugt i flok er som kvæg. De følger førerhunden blindt og er slet ikke opmærksomme på, at de spærrer for al anden trafik.

Da vi var på markedet om formiddagen, var det endnu ikke så slemt, men da jeg gik ud ved tretiden, var der for alvor menneskemylder. Helle havde mest lyst til at hygge sig hjemme, så jeg gik alene.

Der var fyldt godt op med spisende på restauranternes fortovsafsnit, og når de ikke er færdige med frokosten ved tretiden, forstår man bedre, hvorfor de spiser sen aftensmad. Eftermiddagsisen forklarer det ikke alene.

Casa delle farfalle

Læs resten