Vi ankommer til Puerto de la Cruz. Det har været en lang dag på flugt fra snestormen, og det er skønt at komme til Tenerifes milde klima.
Busturen fra lufthavnen i syd til hotellet i Puerto de la Cruz på nordkysten tager ca. 1½ time. Undervejs skifter landskabet fra gold ørken til overdådig frodighed.
Vi går straks hen til supermarkedet. Det er søndag, og vi kan ikke huske, hvornår det lukker. Vi køber nogle nødvendigheder og nogle unødvendige behageligheder. Supermarkedet er særdeles velassorteret, og priserne er lave efter dansk standard.
Hvad med et kilo friske, ukogte kæmperejer til 7,95 €? Eller en hel spansk skinke til 42? Skinkerne har en garanteret minimumsvægt på 6,1 kg. Tænk sig at have sådan en hængende, man kunne gå og hyggesnitte af.
Vi fantaserer om, hvordan man kan smugle køllen til Danmark, men da den næppe kommer igennem som golfudstyr, er der nok kun at betale overvægt, og så er fidusen gået fløjten.
Tilbage i lejligheden slapper vi af på altanen. Jeg går ned i lobbyen, hvor der er wifi. Man trækker ID og password i en automat med møntindkast. Jeg kan tilslutte mig netværket, men ikke internet – logon-siden dukker aldrig op.
Jeg har ikke problemer andre steder, så hvorfor lige her? Portieren er flink, men ved nada. Øv! Jeg må nøjes med hotellets slæde af en PC med møntindkast og spansktalende tastatur. Glem alt om blogindlæg med breaking news fra feriens frontzone. 🙁