En skylle af bibelske dimensioner ramte fabrikken i går ved middagstid. Skybruddet var kort, vildt og voldsomt. Tagrenden kunne slet ikke tage fra, og det var som at stå bag et vandfald. Kun gråtoner slap gennem tæppet.
Jeg tænkte med gru på kælderen derhjemme. Ganske vist bor vi højt på en bakke, men det er før sket, at visne blade blokerer kælderhalsens afløb, så vandet løber ind i kælderen.
Bekymringen blev siddende og nagede til sidst så meget, at jeg tog tidligt fri. Jeg måtte simpelthen have vished.
Afløbet var blokeret, men der var ikke trængt vand ind. Pyha! Jeg fik det renset hurtigere, end Lene Espersen kan sige ”ministeransvarlighedsloven”.
Da jeg dernæst åbnede postkassen, røg F-ordet fyndigt over mine læber. Trods nej tak til alt muligt, lå der alligevel en distriktsavis. Skulle jeg nu igen bruge tid på at brokke mig og være sur?
Jeg greb irriteret tryksagen og stilede determineret mod papircontaineren, men opdagede så, at det var Information. Altså det mindst ringe dagblad. Første eksemplar af en måneds gratis aviser.
En absolut vished brusede op i mig som lykkefølelse. Jeg vidste pludselig, at intet kunne gå galt den dag!
Og så begik jeg fejlen: Jeg løb ikke ned til kiosken efter en lottokupon. Jeg er ikke overtroisk og har aldrig spillet lotto, men i går var dagen, hvor intet kunne gå galt.