Tag-arkiv: Sydafrika

Forårsferie i Sydafrika

Jeg deltager i en konkurrence om en rejse for to til Sydafrika. Hvis jeg køber en safaristol nu, kan vi nå at komme i træning inden marts.

Der er jo ingen grund til at vente, til vores præmie udtrækkes i oktober, når man kan træne siddende. Hotellet ligger i Stellenbosch vindistriktet, og det ser ikke så tosset ud med en uges overnatning, morgenmad og et par udflugter inkluderet i præmien.

Sideløbende deltager Helle i en konkurrence om et økologisk weekendophold i Sverige, men ærlig talt lyder det lidt kedeligt sammenlignet med Sydafrikas vindistrikt.

Jeg kan ikke lige huske, hvornår vi vinder det økologiske weekendophold, men hvis nogen er interesseret i at købe den økologiske gevinst, garanterer jeg en favorabel pris, hvor jeg ikke sætter noget til.

Jeg glæder mig til at se Kap Det Gode Håb!