Der er ikke noget mærkeligt ved, at en stige står op ad et træ, men det slår mig som ret usædvanligt, når stigen står der i flere år.

Jeg husker ikke præcis, hvornår jeg bemærkede stigen første gang, men det er mindst to år siden, tror jeg, og nu bemærker jeg den hver dag, jeg cykler på arbejde. Stigen kildrer min fantasi.

Når det kommer til have og redskaber, skulle jeg ellers være den sidste til at snakke om normalitet, men de fleste opbevarer vel deres stige i et redskabsskur, en garage eller lignende og lader den ikke stå op ad et træ i årevis.

Hvis ejeren kun bruger stigen til at klatre op i træet fra tid til anden, er det selvfølgelig en praktisk foranstaltning. Måske er han amatørornitolog og tilser en fuglerede, som jeg ikke kan se ude fra vejen, men ellers er det svært at se, hvad han vil oppe i netop det træ.

Jeg tror ikke på, at han klatrede op for at hænge sig. Træet er ikke særlig velegnet til at hænge sig i, og de efterladte ville sikkert fjerne den daglige påmindelse om tragedien.

Han kan selvfølgelig have andre stiger stående rundt omkring, som jeg bare ikke kan se ude fra vejen. Måske samler han ligefrem på stiger og har ikke plads til dem alle inde i huset. Folk samler jo på de mærkeligste ting.

Familien kan også have glemt at tage stigen ind, før de stævnede ud på jordomsejling, og nu sidder de måske på Tahiti og ærgrer sig over, at stigen ikke kom i garagen.

Måske faldt ejeren ned, sidst han ville styne træet, og er nu lænket til en kørestol. Så kunne han selvfølgelig bede en anden om at fjerne stigen, men når han ikke kan bruge den alligevel, kan den jo lige så godt blive stående som et monument over ulykken.

Måske er han management-fidus og underviser i karrierestigen, men han kan også være missionær i Afrika, og når han så er hjemme på ferie, klatrer han op ad stigen og synger ”Nærmere Gud til dig” på swahili til stor gene for naboerne.

Der kan være mange gode grunde til at have en stige stående op ad et træ, og hvis jeg en dag får forklaringen, skal I nok få en opdatering.