Debatten kører om universiteternes undervisning på engelsk, mens engelsk bliver arbejdssprog på flere og flere virksomheder.

DF vil forbyde skoleelever at tale andet end dansk, og de lærde debatterer, om det er fornuftigt at undervise på engelsk på videregående uddannelser.

Institutionerne ønsker at tiltrække udenlandske studerende, mens andre mener, at det faglige niveau bliver for lavt.

Mens dette står på, kommer flere og flere danske virksomheder på udenlandske hænder, og engelsk vinder indpas som arbejdssprog. Like it or not.

Engelsk på min arbejdsplads

Virksomheden, hvor jeg arbejder, fik italienske ejere for nogle år siden, og det er vel ganske naturligt, at ejerne placerer nogle af ”deres egne” folk i organisationen.

Det eneste brugbare fælles sprog er engelsk, men italienere taler generelt dårligt engelsk, og det gør danskere også. Det er ikke nok, at man kan bestille kolde øl med succes.

Hvad er f.eks. de engelske ord for slemmetromle, hastighedsvagt, falsk afbinding, kuglehane, nåleventil, jalousispjæld, thyristorudrustning, lejetætningsvand, lejetap, kædeled og båndskraber?

Hvis smøring hedder lubrication, hvad hedder så fedtsmøring? Hvis en sikring er en fuse, hvad hedder så en diodesikring? Kalium og natrium hedder potassium og sodium, eller er det omvendt?

Det er bare nogle få eksempler. Mange tekniske udtryk kan du ikke slå op i normale ordbøger.

Facit er upræcis kommunikation og tabt information. Man lærer hen ad vejen, men det tager tid.

Jeg har ingen patentløsning, og den findes nok heller ikke. Vi må bare se at blive dygtigere. For uanset om man forelæser på vendelbomål eller forbyder fremmedsprog i frikvarteret, fortsætter internationaliseringen.

Danmark er ikke en kolonihave.