Efter gårsdagens kollision med en kassevogn og kørebanens asfalt kunne jeg i dag inspicere cyklen. Den var ikke så robust som mig.
Jeg skrev i går om mit korporlige møde med en varevogn. I dag fik jeg så et lift på arbejde og kunne inspicere cyklen i dagslys.
Jeg kan konstatere, at cyklen ikke er så robust som mig, selvom den er opkaldt efter noget så maskulint som en romersk befalingsmand, nemlig en centurion.
Kædeskærmen er knækket, baghjulet kraftigt ekset og kablet til håndbremsen kaput. Der skal også lidt skærmopretning og andet til. Det må cykelsmeden finde ud af. Centurion kunne transportere mig hjem i meget adstadigt tempo og er nu på rekreation.
Jeg tænkte, at hovsabilisten nok ville blive glad for at høre, at jeg er i ét (omend ømt) stykke, og nu er det jo også en forsikringssag. Så jeg ringede.
Han havde allerede indhentet forsikringsoplysninger, og det kommer næppe til at volde problemer. Han lød faktisk mægtig flink, og det var egentlig også mit indtryk i går, selvom alt var kaotisk på det tidspunkt, og vi begge var chokerede.
Han fortalte også, at hovsabilen har fået en ordentlig bule på forskærmen nær blinklyset. Det blev min ømme skulder meget glad for at høre!
Pingback: Forsikringsselskaber er tunge at danse med
Heldigvis. Det hele heldigvis. At du er forholdsvis o.k. og at det ikke gik værre, end det gjorde. At bilist og forsikringsselskab tilsyneladende gerne vil samarbejde om at give dig bare en minimal kompensation for det du var ude for.
Nu er er jo nok de færreste bilister, der gør sådan noget med vilje, så det undrer mig såmænd ikke, at han viste sig at være til at have med at gøre.
Det være ikke sagt for at forsvare ham, men lige som det er cyklisters store frygt at blive ramt af en bilist, er det også os bilisters store skræk at ramme en cyklist. For det er desværre altid jer, sådan et ‘møde’ går hårdest ud over.
En god veninde har udelukkende sin hjelm at takke for, at hun er i live i dag efter et meget hårdt møde med asfalten pga. en påkørsel, der i forløbet lignede din meget. Hjelmen måtte kasseres – den havde mistet evnen til at hjælpe hende én gang til.
Enig hele vejen.
Nu håber jeg blot, at min historie vil mane til ekstra forsigtighed og årvågenhed hos mine relativt få læsere, uanset om de er bløde eller hårde trafikanter.
Nyd livet hver dag og dvæl ved det, der gør dig glad, men som du måske ellers ikke tænker så nøje over. Det er lidt analogt med, at når man har hold i ryggen, opdager man, hvor besværligt alting er, men som man bare tager for givet i dagligdagen.
Centurion-tank er kendt i militæret som noget stærkt. Centurion-cyklen er naturligvis af en lidt mere fragil substans! 😉
Og så til det væsentlige. Den dejlige tophue fra Tallinn skriger på noget fast og sikkert, der fremover kan danne linket mellem blogejerens hoved og nævnte estiske hovedpryd med kvast uden lysanordning. Man(d) ser frem til et blogindlæg, når dette link er operationelt…… 🙂
Jeg må se, om jeg kan finde en, der er fotogen nok til bloggen 😎
Det er godt, at du var den stærkeste af jer to (altså dig og cyklen) og at det bliver en formssag med forsikringen! Cyklen kan nemt repareres, men det ville ikke gå lige så nemt at reparere på dig. Det, at bilen har fået en stor bule, siger meget om kraften i sammenstødet.
Ja, det var godt, at jeg var mere robust, men jeg var jo også bedre polstret (altså med tøj og så’n) 😉
Nu ved man aldrig med forsikringsselskaber, før man har pengene i hånden, men det er da et godt udgangspunkt, at det var en leaset firmabil, og at ansvaret ikke er til diskussion.