Tag-arkiv: Skade

Det er sommer, og butleren har fri

Der er 29° her i skyggen, sommeren er over os. Den eneste aktivitet, som ikke er for varm, er at løfte glasset. Desværre har butleren fri.

Skadeunger

Det er for varmt at slå græs, at luge eller male vinduer. Jeg malede vinduer i sidste weekend, men de mangler en tur mere.

Skønt træet var grundet med et farveløst fluidum, som beskytter mod alt undtaget letsindig brug af stiger, var det umanerlig tørstigt. Noget så tørstigt har jeg ikke oplevet siden min tid som kamelpasser i Fremmedlegionen.

Jeg burde ganske givet være flittigere med penslen, men det bliver næppe i denne weekend. Sommeren skal nydes, inden den smutter sydpå.

En skadefamilie holder til i haven i år. Tidligere har der kun været fouragerende forældre, men i år er der også 3 unger.

De farer rundt og skræpper, det er en pokkers larm. De er sky og svære at komme på skudhold af, men hvis katten viser sig, får han så mange skældud, at han lusker væk, ynkeligt mjavende.

Så man behøver ikke kede sig her på terrassen. Desværre er glasset tomt, og butleren har fri, så jeg må selv hente. Og rolig nu: Det er bare vand.

/Eric

Forsikringsselskaber er tunge at danse med

Man skal gennem en labyrint af bureaukratisk forhalingstaktik, før man kan få erstatning for noget så simpelt som en trafikskadet cykel.

Labyrint

Vejen til erstatning

Som før beskrevet tog cyklen skade, da den og jeg blev angrebet af en uagtsom varebil forleden. Hovsabilisten kontaktede leasingselskabet, som fortalte, at jeg skulle kontakte mit eget forsikringsselskab, som så ville tage sig af sagen.

Efter et par dage lykkes det at komme igennem til mit forsikringsselskab. En dame fortæller mig venligt, at de ikke vil røre sagen med en ildtang. Jeg skal selv kontakte skadevolders forsikringsselskab.

Videre til leasingselskabet, som dirigerer mig videre til Chartis, der har forsikret bilen. På hovsabilistens foranledning har leasingselskabet skrevet til Chartis den 2. februar kl. 15:46, får jeg at vide.

Efter laaang tids dåsemusik får jeg en Chartis-mand i røret. Jeg fortæller ham faktuelt og præcist, at jeg tirsdag morgen blev kørt ned af en bil, som er forsikret hos dem, og at min cykel tog skade ved uheldet.

Han beder om og får bilens registreringsnummer. Bilen er ganske rigtigt forsikret hos dem, men de kender intet til sagen. Og så spør’ han:

”Hvilken skade er der sket på bilen?”

Jeg skal skåne jer for resten. Jeg fornemmer, at dette bliver tungt. Jeg er trådt ind i en labyrint af bureaukratisk forhalingstaktik.

Og hvad så med cyklen?

Efter gårsdagens kollision med en kassevogn og kørebanens asfalt kunne jeg i dag inspicere cyklen. Den var ikke så robust som mig.

Jeg skrev i går om mit korporlige møde med en varevogn. I dag fik jeg så et lift på arbejde og kunne inspicere cyklen i dagslys.

Jeg kan konstatere, at cyklen ikke er så robust som mig, selvom den er opkaldt efter noget så maskulint som en romersk befalingsmand, nemlig en centurion.

Kædeskærmen er knækket, baghjulet kraftigt ekset og kablet til håndbremsen kaput. Der skal også lidt skærmopretning og andet til. Det må cykelsmeden finde ud af. Centurion kunne transportere mig hjem i meget adstadigt tempo og er nu på rekreation.

Jeg tænkte, at hovsabilisten nok ville blive glad for at høre, at jeg er i ét (omend ømt) stykke, og nu er det jo også en forsikringssag. Så jeg ringede.

Han havde allerede indhentet forsikringsoplysninger, og det kommer næppe til at volde problemer. Han lød faktisk mægtig flink, og det var egentlig også mit indtryk i går, selvom alt var kaotisk på det tidspunkt, og vi begge var chokerede.

Han fortalte også, at hovsabilen har fået en ordentlig bule på forskærmen nær blinklyset. Det blev min ømme skulder meget glad for at høre!