Tag-arkiv: Forsikringsselskab

Når storkunder rømmer sig

Når en storkunde rømmer sig, virker det på forsikringsselskabets sagsbehandling. Hastigheden går fra 0 til 100 på ingen tid.

Som jeg skrev forleden, var min tålmodighed med forsikringsselskabet Chartis brugt op. Jeg bad cykelsmeden om at reparere cyklen, som forgæves havde ventet tre uger på et nik fra forsikringsselskabet.

I går sendte jeg så en mail til Chartis. Jeg skrev, at jeg intet havde hørt fra dem i tre uger, at jeg ikke kunne vente længere og gerne ville vide, hvilken adresse jeg skulle sende regningen til.

Læs resten

En tur til byen

Et tandlægebesøg førte mig i dag til Aalborgs centrum, hvor jeg ellers ikke kommer så tit. Man kan egentlig opleve meget på sådan et smut.

Jeg tog bussen. Bag Australian Barbecue på Østerbro har entreprenørmaskiner jævnet et byggeri med jorden, og jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der nu er væk. Skræmmende.

Tandlægen rumsterede et kvarters tid, før hun erkendte, at der ikke skulle bores. Hun tog det nu meget pænt, og regningen for ikke at finde nogen huller og for en tandrensning lød på i alt 534,92 kr. Min bid: 320,95.

Centurions eksede baghjul

Centurions eksede baghjul

Derfra gik jeg ned til cykelsmeden. Jeg har intet hørt fra forsikringsselskabet Chartis i tre uger, selvom jeg har rykket, og nu vil jeg ikke vente mere. Jeg skal bruge cyklen. Basta!

Centurion var glad for at se mig, og jeg tog nogle fotos som dokumentation for bilens vold, før jeg bad cykelsmeden om at gå i gang med reparationen. Så må vi se, om Chartis reagerer, når de får regningen. Mon?

Jeg tog afsked med Centurion og lovede den en forårsrengøring, hvis foråret kommer.

Har Føtex musefælder? Jeg fandt ingen, heller ikke ved kattemaden, men piskefløde og et par flasker hvid Bourgogne kan man vel altid bruge.

For første gang prøvede jeg en selvbetjeningskasse. Det fornøjer mig ikke at gøre folk arbejdsløse, men køerne ved de to menneskebetjente kasser var enormt lange. Hvem bliver mon symbol for lavtlønsområdet, når kassedamerne er væk?

Isenkræmmeren har heller ikke musefælder. De kunne ellers godt have sådan en lille designerfælde, fx en med indbygget guillotine fra Globalknive, men nej.

Bussen kom straks, jeg nåede stoppestedet, og jeg fik endda siddeplads. Det er ikke så tosset at komme til byen en gang imellem.

 

Forsikringsselskaber er tunge at danse med

Man skal gennem en labyrint af bureaukratisk forhalingstaktik, før man kan få erstatning for noget så simpelt som en trafikskadet cykel.

Labyrint

Vejen til erstatning

Som før beskrevet tog cyklen skade, da den og jeg blev angrebet af en uagtsom varebil forleden. Hovsabilisten kontaktede leasingselskabet, som fortalte, at jeg skulle kontakte mit eget forsikringsselskab, som så ville tage sig af sagen.

Efter et par dage lykkes det at komme igennem til mit forsikringsselskab. En dame fortæller mig venligt, at de ikke vil røre sagen med en ildtang. Jeg skal selv kontakte skadevolders forsikringsselskab.

Videre til leasingselskabet, som dirigerer mig videre til Chartis, der har forsikret bilen. På hovsabilistens foranledning har leasingselskabet skrevet til Chartis den 2. februar kl. 15:46, får jeg at vide.

Efter laaang tids dåsemusik får jeg en Chartis-mand i røret. Jeg fortæller ham faktuelt og præcist, at jeg tirsdag morgen blev kørt ned af en bil, som er forsikret hos dem, og at min cykel tog skade ved uheldet.

Han beder om og får bilens registreringsnummer. Bilen er ganske rigtigt forsikret hos dem, men de kender intet til sagen. Og så spør’ han:

”Hvilken skade er der sket på bilen?”

Jeg skal skåne jer for resten. Jeg fornemmer, at dette bliver tungt. Jeg er trådt ind i en labyrint af bureaukratisk forhalingstaktik.