Tag-arkiv: Kat

Haren Holger

Vi har fået en besøgsven, haren Holger. Han kommer, når det passer ham, og tager for sig af baghavens ukrudtsbuffet.

Haren Holger

Han bevæger sig gerne i grænselandet mellem det, der måske en gang bliver til græsplæne, og det, der måske en gang bliver til køkkenhave. Det er vel 15 meter fra terrassen eller så, jeg er ikke så god til det med afstande.

Det er svært at komme på skudhold med kameraet, Holger er sky, og billederne her tog jeg i går med fuld zoom på 200 mm-objektivet og efterfølgende forstørrelse i det digitale mørkekammer.

Af og til nipper Holger til de få, nyspirede græsstrå, men jeg tror egentlig, at han foretrækker skvalderkålen, og hvad der ellers er på ukrudtsmenuen. Han lader sig ikke spise af med én ret.

Læs resten

Mistolkning | Fiktion #3

Opdigtede samtaler med katten som kunne være virkelige eksempler på misforståelsens kunst.

Tot

Miav?

Hva’ søren Misser, er du stået op.

Miav?

Er du sulten?

Miav.

Jamen, så finder vi noget til dig.

Miav.

(…)

Misseeer! Så er der mad.

Miav.

Hva’, vil du ikke ha’ noget alligevel? Det er da samme slags som det, du spiste i går.

Miav.

Kattens, kræsne kat. Du får ikke rejer!

Miav!

Er det fordi, du vil ud?

Miav.

Okay, og fang så en mus, din kræsenpind.

Miav.

(…)

Læs resten

Mistanker

Mit hanmenneske sidder i lænestolen og drikker sort vand. Hans mage lukkede mig ind for lidt siden og gav mig morgenmad.

Katten Tot

Nu er hun gået ind i regnværelset. Det gør de hver morgen. Mennesker er underlige.

Jeg får hanmennesket til at åbne terrassedøren, men stivner i dørsprækken: Det regner, og jeg kan ikke fordrage regnvejr. Jeg vender om og løber ud i køkkenet.

Jeg kalder, og hanmennesket kommer. Han kalder mig et fjols og åbner køkkendøren. Her regner det også. Jeg kunne prøve hoveddøren, men beslutter mig for vente.

Jeg havde ellers glædet mig til at besørge i naboens toilet. Det er stort, firkantet og med sort muld, som er dejlig løs, når jeg når til jordpåkastelsen. Om sommeren er planterne lidt i vejen, men han fjerner nogen af dem, når de begynder at fylde for meget, så det går.

Her i min egen have er der ikke et toilet så fint, men haven er min, og det får strejfere at vide. Undertiden bliver det til slåskamp og katar.

I havereviret og nabohaverne jager jeg også mus, det er min livret. Jeg kan også godt lide fugle, men de er ikke så nemme at fange. Solsortene er for kvikke, og skaderne skælder ud, så man får ondt i hovedet.

Da jeg for snart 7 år siden valgte at lade mig fodre her, sagde jeg ikke så meget, men siden har jeg øget mit mjavforråd. Jeg har nemlig fundet ud af, at mislyde stimulerer mennesker til at åbne døre, servere godbidder og lukke mig ud og ind igen. Især hunmennesket har god misforståelse.

Hanmennesket siger, at jeg ikke er et miskendt geni, men sød alligevel. Jeg ved ikke, hvad han mener med det, men jeg ved, at de taler til mig, når de siger ”Misser”, og hvis det er hunmennesket, kommer jeg, for så er der gerne godbidder i farvandet.

Gad vide, hvad de gjorde præmissen, altså før mig? Spiste de mon det hele selv?

Nå, det er tid til en lur. Jeg skulle jo gerne være frisk til i nat.

/Eric