Kategoriarkiv: Fiktion

Mistolkning | Fiktion #3

Opdigtede samtaler med katten som kunne være virkelige eksempler på misforståelsens kunst.

Tot

Miav?

Hva’ søren Misser, er du stået op.

Miav?

Er du sulten?

Miav.

Jamen, så finder vi noget til dig.

Miav.

(…)

Misseeer! Så er der mad.

Miav.

Hva’, vil du ikke ha’ noget alligevel? Det er da samme slags som det, du spiste i går.

Miav.

Kattens, kræsne kat. Du får ikke rejer!

Miav!

Er det fordi, du vil ud?

Miav.

Okay, og fang så en mus, din kræsenpind.

Miav.

(…)

Læs resten

Hvad sagde jeg | Fiktion #2

Der mangler dialog i denne verden, så her et bidrag: En dialog mellem mand og kone. Ren fiktion, naturligvis.

FjernsynHvad sagde jeg!

Hvad sagde jeg.

Det var ikke det, jeg mente. Det var til det på TV, men hvis du absolut vil lege ordleg, hvad sagde jeg så før jeg sagde hvad sagde jeg?

Det kan jeg ikke huske.

Hører du ikke efter, hvad jeg siger?

Jo, du sagde: Det kan jeg ikke huske.

Nej, det er da en halv time siden, da du påstod, at jeg har foreslået en kroferie. Nej, hvad sagde jeg før jeg sagde hvad sagde jeg?

Det har jeg glemt.

Nope.

Jeg siger jo, at jeg har glemt det.

Nåe.

Du siger så meget, og jeg talte masker.

Før jeg sagde hvad sagde jeg sagde jeg ja.

Ja?

Ja.

Ja hvad?

Til det de sagde i fjernsynet.

Nå.

Det hørte du måske heller ikke?

Jeg talte jo masker, siger jeg.

Du skulle hellere holde øje med hende rendemasken.

Hvem?

Din søster.

Åh altså, Viggo! Hvad sagde de på TV?

De sagde det ikke sådan direkte, men det de mente var det jeg altid har sagt, nemlig at man ikke kan stole på politikere over en dørtærskel.

Ham Frank Hansen, borgmesteren, er da ellers sådan en pæn mand, eller hvad han nu hedder.

Pæn! Hvad har udseende nu med sagen at gøre?

Han ligner en, man kan stole på.

Det kan man da ikke se på folk. Hvad med Klaus Riskær, var han ikke også en pæn mand? Eller Stein Bagger? Eller Morten flyvemaskine?

Jo-jo.

Altså, det er det jeg altid har sagt: Kvinder har ikke begreb skabt om politik.

Vil du ikke ha’ et stykke kage til kaffen?

/Eric

Ny ældrealder | Fiktion #1

Vi har Liberaldemokraternes ældrepolitiske ordfører i studiet for at uddybe, hvad de vil med deres forslag til ældrereform og ny ældrealder.

Yngre ældreLars Smal-Hansen, tak fordi du kunne være med i dag.

Selv tak 🙂

Hvad vil I opnå med denne ældrereform?

Jo, det økonomiske råderum er alvorligt udfordret af, at ældregruppen vokser i takt med levealderen, og hvis vi skal sikre den fremtidige kernevelfærd og de helt nødvendige skattelettelser, må vi tænke ud af boksen og hæve barren.

Hæve barren?

Ja, det er indlysende, at en forældelse af befolkningssammensætningen ikke er holdbar fremadrettet, og derfor skal vi gennemføre de nødvendige reformer nu.

Hvad vil I gøre sådan helt konkret?

I vores optik er der brug for et helt nyt mindset, og som et af flere nødvendige tiltag vil vi indføre en officiel ældrealder. Når levealderen stiger, skal vi selvsagt også være unge og ikke ældre i flere år end i dag.

Kan du uddybe det?

Ja, i dag er det ret individuelt, hvornår man synes, at en person er ældre. Unge mennesker synes måske, at man er tudsegammel, når man har passeret 60, mens de lidt mindre unge måske har 65 eller 70 som ældrealder.

Og hvad …

Nej, lad mig nu få lov at svare. Udfordringen er, at ældregruppen vokser, og den bedste løsning er derfor at indføre en officiel ældrealder, som stiger i takt med levealderen. Så kan vi effektivt sikre, at ældregruppen ikke vokser ud af proportioner.

Og hvad forestiller I jer så, at denne ældrealder skal være?

Vi foreslår en officiel ældrealder på 75 år fra 2020 stigende til 90 i 2050.

Er det ikke bare det samme som at sige, at I vil hæve pensionsalderen endnu mere?

Nej, der er et afgørende mindset til forskel. Unge mennesker skal selvfølgelig ikke pensioneres, og med en officiel ældrealder er man per definition yngre, indtil man bliver ældre. Vi nytænker simpelthen pensionsparatheden.

Tak til Lars Smal-Hansen, og nu til vejret …

/Eric