To stamgæster mødes på bodegaen, og den ene har en overraskende nyhed.
Lisbeth, en fra kassen og så en til Børge hvis han har fortjent det. – Hvad så Børge?
Ja hvad så, hvornår var du her sidst?
Tirsdag vistnok.
Nærig-Niels vandt på de døde duer.
Så kunne han vel ikke krybe uden om at give en omgang?
Nej, det må have pint ham grusomt. Han er sgu så nærig, at han aldrig ville opdage det, hvis konen broderede ”Hvil i fred” i hans tegnebog.
Og du er på vandvognen, ser jeg. Skal du ud at køre?
Nix. Det er Jytte. Hun kommer med stikpiller hele tiden.
Om hvad dog?
Jo, hun kan fx sige noget til hunden, når hun ved, at jeg hører det:
”Vaps, har du set fars sto-re bodegamuskel? Det er sådan en, man får af at drikke for mange øller og motionere for lidt.”
Kalder I den virkelig Vaps?
Hvad?
Hunden, kalder I den virkelig for Vaps?
Ja den hedder sgu ikke Fido, og hvad har det med sagen at gøre?
Det var bare … skidt nu med det. Videre.
Andre gange stikker hun med ”bildækket”, ”airbaggen” eller ”det fremskudte dige”. Det er enormt irriterende, men jeg ved, at jeg ikke får fred, før der er røget et par kilo nord for livremmen.
Hvad mener hun med ”det fremskudte dige”?
Det ved kun hun. Måske at det holder danskvand ude, så jeg ikke bliver oversvømmet af det stads …
Tja, bodegamusklen er nok den eneste muskel, der kan blive for stor, men så er din da heller ikke større.
Tak min ven, du er nu betænkt i mit testamente.
Ja, jeg har ikke for vane at glo på mænd, men når jeg nu ser nøjere efter, kunne det faktisk godt se ud til, at din skjorte er krøbet lidt – og det er ikke på ærmerne.
Hvordan føles det pludselig at være arveløs?
Det er bare trist, at jeg ikke får råd til en bårebuket.
Det skal du ikke tænke på. Når en af os to dør, skal jeg nok sige nogle pæne ord ved gravøllet. Medmindre jeg er på Mallorca.
Hvornår skal I afsted igen?
Om tre uger, og til den tid passer badebukserne forhåbentlig.
Du kan da bare købe nogle nye, hvor svært kan det være?
Jeg vil hellere kunne være i de gamle, så kan jeg få fred.
Skal du så også til at løbe og bruge Facebook som kilometertæller?
Nej Vorherre bevares, der er grænser for galskaben!
Du skal få to vand, når jeg vinder på de døde duer, og endda med citrus. Så sig ikke, at du mangler opbakning fra dine venner.
Skidt med de døde duer, kan du holde på en hemmelighed?
Har jeg ikke altid kunnet det?
Jo, men ikke et ord, det må du love mig. Det er vigtigere end nogensinde.
Min mund er så lukket som Nærigs tegnebog.
Forleden aften jeg kom hjem, tjekkede jeg lottokuponen, og der var gevinst.
Ja?
10 millioner.
Hvad siger du? Du milde himmel! Jeg læste godt, at der var en vinder, er det virkelig dig?
Ikke så højt for pokker! Ja, gu er det mig.
Fedt mand, tillykke! Så fik Jytte vel noget andet at snakke om end dit livmål?
Hun sov. Jeg tænkte på at vække hende, men så ville hun bare ikke kunne falde i søvn igen, og hun skal jo passe sit arbejde.
Hvad så om morgenen?
Jeg sad længe oppe og tænkte, før jeg gik i seng. Foreløbig får hun ikke en skid at vide, og hver gang hun stikker til min ”bodegamuskel,” nyder jeg at sige for mig selv:
”Du skulle bare vide, hvad der er i sækken!”
Relateret Bodegakgak:
- Bodegakgak
- Mådehold
- Da Stille blev hellig
- Verners tab
- Kødløse dage
- Et spørgsmål om tro
- Klimatosser
- Lottogevinsten og det søde liv
/Eric
Hehe, jeg kan godt lide at se forfatterens holdning gennem bemærkningen “…bruge Facebook som kilometertæller”. Jeg synes det er temmelig irriterende OG overflødigt at se alle FB-vennernes FB-statusopdateringer om, hvor langt de nu har gået/cyklet på Endomondo. Hold det dog for jer selv, for alle vi andre er mildt sagt uinteresserede i det!
Jeg hørte engang en i radioen fortælle, at han ikke havde tænkt sig at fortælle sin kone om sin store lottogevinst. “Nej, for pokker; det er jo farligt! Så vil hun bare til at bruge pengene!” Han mente det faktisk seriøst … hørte du også ham og blev inspireret til kortnovellen her?
Ikke alle statusopdaeringer på FB er lige inspirerende 😉
Og nej, jeg hører stort set aldrig radio – og jeg spiller ikke lotto!
Med den gevinst burde der være penge til en ekstra tatovering og en sød sommerkjole til lillemor samt måske et årskort til det lokale torturcenter (= motionscenter) for at træne musklen.
Hvis man(d) kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft (mange har forgæves forsøgt), havde gevinststørrelsen været en livslang hemmelighed.
Børge kan selvfølgelig ikke fortie gevinsten for evigt, og hvordan det siden går ham, Jytte og lottogevinsten, hører vi om senere. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at det ikke bliver med årskort til torturcenteret – i hvert fald ikke for Børges vedkommende