To stamgæster mødes på bodegaen, og den ene har en overraskende nyhed.
Lisbeth, en fra kassen og så en til Børge hvis han har fortjent det. – Hvad så Børge?
Ja hvad så, hvornår var du her sidst?
Tirsdag vistnok.
Nærig-Niels vandt på de døde duer.
Så kunne han vel ikke krybe uden om at give en omgang?
Nej, det må have pint ham grusomt. Han er sgu så nærig, at han aldrig ville opdage det, hvis konen broderede ”Hvil i fred” i hans tegnebog.
Dette er min sommer nr. 59 – eller måske snarere ”var,” for vejret er lige til efterårskuller. Man skulle vinde den store gevinst og rejse bort.
Jeg sidder standhaftig på terrassen, men er også pakket ind som en turist på skiferie. Dog mangler vanter og tophue og i særdeleshed solbriller.
Og apropos temperaturkurven, fortsætter reallønnen sit ubønhørlige fald. Jeg har ikke finregnet, for man skal ikke målrettet søge depressionen, men siden finanskrisen er min realløn er nok faldet mindst 5 %.
Jeg ved godt, at det kunne være værre, men jeg har fx svært ved at relatere lønudviklingen til de små børn i Afrika og i særdeleshed til oversvømmelserne i Centraleuropa. For resten bor jeg også så højt, at indlandsisen kunne smelte helt uden at oversvømme min kælder.
Andres elendighed giver mig ingen glæde.
Nej, man skulle vinde den store gevinst, skulle man. Så kunne man rejse hen, hvor sommeren har søgt tilflugt, og følge med tilbage, hvis den impulsivt fandt på at holde ferie i Danmark.
Det er jo nok ikke særlig sandsynligt, altså at sommeren finder på at holde ferie i Danmark, men forleden var der fx en eller anden (garanteret dum) nordmand, der løb med knap 30 millioner fra den danske lottopulje. Penge, som kunne have kickstartet mit otium.
Jeg er ikke så krævende og havde såmænd været tilfreds med 10 millioner. Så havde jeg båret solbriller og shorts på en noget varmere terrasse end denne.
Men man skal også se realiteterne i øjnene: For at vinde omkring 10 millioner i lotto skal man nok købe en af de der kuponer.
/Eric