Tag-arkiv: Bodegakgak

Lottogevinsten og det søde liv

Børge vandt 10 millioner i lotto og er nu tilbage på bodegaen efter en tid med det søde liv sydpå.

Champagne

Denne historie er en fortsættelse af ”Børges bodegamuskel”.

Lisbeth, en fra kassen og så en til Børge, hvis han har fortjent det. – Hvad så min fortabte søn, det er sgu længe siden!

Ja, vel er det så.

Havde I en god tur til Mallorca?

Jae, den var ikke værst, der var bare for varmt. Man kunne lige klare at sidde i baren med bold på storskærmen og aircondition. Jytte fladede ud ved poolen.

Det er ved at være længe siden.

Det var i juli. Et åndssvagt tidspunkt at tage til Mallorca på, men man skal jo have ferie.

Kom badebukserne til at passe?

Ja, vel gjorde de så, og Jytte skruede ned for stikpillerne.

”Bodegamusklen” og ”Det fremskudte dige”?

Ja, alt det der.

Jeg hører, at I har været på langfart, så jeg går ud fra, at du fik fortalt om lottogevinsten.

Læs resten

Klimatosser

To stamgæster på bodegaen snakker om global opvarmning, og hvordan det kan blive koldere, når det bliver varmere.

Mammut

Det er noget værre noget med den der globale opvarmning. Nu har de fundet en mammut mere i Sibirien.

Sådan en dybfrossen fortidsfant?

Ja og nej – de fandt den, fordi jorden tøede op, og når det bliver så varmt, at permafrosten ikke længere er perma, er det noget skidt, siger de.

Hvorfor det?

Fordi der så slipper en masse metan ud i atmosfæren. Sådan en optøet gigantprut, og metan er meget værre end CO2.

Så indfører regeringen nok prutafgift og prutpolitipatruljer. Det bliver dyrt for Kosan-Kurt – jeg holder mig altid på mindst to meters afstand.

Ja, han burde bære en rød vest, der advarer mod brug af åben ild.

Læs resten

Et spørgsmål om tro

To stamgæster på bodegaen får sig en snak om Gud og tro, himmel og helvede.

Op eller ned?

Du John?

Mmm

Tror du på Gud?

Det var da fanden til spørgsmål at stille en tørstig mand, der lige har fået sin første pilsner! Snak du hellere med Verner; han er bedre inde i de dele, end jeg er.

Nu spørger jeg dig.

Så okay da, men lad os skåle, mens vi er venner.

Ja der kan hurtigt falde et forkert ord.

Nej. Jeg tror i hvert fald ikke på den version af Gud, de fleste reklamerer for, men skulle du  møde ham alligevel, kan du hilse fra mig og sige, at han skulle tage og passe sit arbejde.

Det kan man da ikke sige til Gud!

Læs resten